Nu er endnu et år gået, det har været et fantastisk og minderigt år. 2019 var på mange måder det fedeste år. Det er med stor glæde jeg kigger tilbage på 2019, hvor Jeg afsluttede min 9. klasse på Hjerting skole med fine eksamenspapir. Hvorefter vi havde sidste skoledag som var en af de bedre dage. Det var selvfølgelig også træls, at man skulle sige farvel til sine bedste venner fra folkeskole, som man havde gået i skole med fra man var helt lille.
Efter sommerferien valgte jeg at tage en 10. klasse på Bramming gymnastik og idrætsefterskole, fordi jeg ikke følte mig helt klar til gymnasium eller erhvervsuddannelse. Jeg har bestemt ikke fortrudt mit valg, og vil gerne takke mine forældre for at få mig i den rigtig retning. Det var nemlig dem der kom med forslaget, at jeg skulle på efterskole.
I mit efterskoleår har jeg fået en masse nye venner og jeg er blevet meget mere social. Jeg har også udviklet mig som person synes jeg selv og føler at jeg er blevet mere moden. Derudover har jeg også fået en masse oplevelser ved at gå på efterskole som er en kæmpe bonus.
I det nye år glæder jeg mig til at møde en masse nye udfordringer og et hav af nye mennesker. Jeg har nemlig tænkt mig at tage en EUD på teknisk skole på Rybners efter sommerferien som tømrer. Heldigvis har jeg stadig et halvt år tilbage påefterskole, som venter med et hav af nye oplevelse
Det er gratis at oprette en konto