2. Verdenskrig var lige sluttet. Det nazistiske Tyskland var langt omlænge besejret. Og nu skulle freden udformes, og der skulle samarbejdes mellem de sejrende magter, og især ”de tre stor”: USA, Sovjetunionen og Storbritannien. Men hurtigt viste det sig at det ikke var let. I Vesten opstod der sig mistillid til de sovjetiske hensigter set i lyset af udviklingen i de sovjetisk besatte områder. Tyskland kom til at spille en hovedrolle i den kolde krig. Tyskland blev opdelt i fire besættelseszoner, en amerikansk, en britisk, en fransk og en sovjetisk. Hurtigt dannede der sig en hovedskillelinje mellem de tre vestlige zoner og den sovjetisk, så man nu talte om Tyskland som Vesttyskland og Østtyskland. I vest satsede man på demokrati og markedsøkononi, mens man i øst tilstræbte samfundssystem med forbillede i Sovjetunionen. Berlin, lå som alene, og blev også opdelt på den måde, med tre vestlige sektorer og én østlig.
Også i det øvrige Europa gjorde en opdeling mellem øst og vest sig gældende. De øst-eupæiske lande, der var blevet befriet fra tyskerne af Sovjetunionen, fik hurtigt at mærke, at det ikke var nogen befrielse, kun værre. Der blev indsat kommunistiske regeringer, og landene blev lydstater for Sovjetunionen. Da den amerikanske politiker George Marshall i 1947, tilbød en plan om generøse tilskud fra USA til den europæiske økonomi, vendte Sovjetunionen sig herimod og tillod heller ikke sine lydlande at modtage hjælp.
Det er gratis at oprette en konto