Her er det så. Et loftværelse, eller snarere et loftrum. De skrå vægge og det lave loft gør rummet meget lille. Der er sprækker i væggene, og nogle steder er tapetet lidt i stykker. Her har ikke været nogle i mange år. På gulvet ligger der gamle aviser og blade. Det er svært at forestille sig, at her faktisk har boet nogen i tidernes morgen. I enden af værelset står en gammel seng den er mindst 50 år gammel. Der er graveret et blomstermotiv ind i den hvide maling.
Få steder er maling krakeleret, og man kan svagt ane træet. Over sengen er der et vindue, der sender en tilpas mængde lys ind i det lille loftværelse. Solens stråler danner en sti hen over gulvet, hen til mig. Jeg træder længere ind i værelset. Gulvet giver efter, og giver en dybt knagen. Et øjeblik frygter jeg at gulvet vil falde væk under mig. Jeg går hen til vinduet og Jeg slår det lille hængsel op og lader vinden trække vinduet op. Mit hår flagrer vildt i vinden, hvorefter det falder ned og lander på mine skuldre. Jeg tager en dyb indånding. Luften er frisk - sådan er det vel, herude på landet. Jeg sætter min skuldertaske på sengen, og sætter mig også selv på sengekanten. Jeg sidder lidt og betragter værelset. Jeg lægger mærke til en lyseblå kommode I den samme ende af værelset hvor jeg trådte ind. Der er 3 skuffer. De har hvide håndtag. Oven på kommoden står en gammel lampe. Ledningen hænger løst ud over kanten og ind i en stikkontakt. Den af slagsen der slår gnister, når man tænder for den. Jeg sidder et øjeblik bare og studere værelset. Tapetet, gulvet, loftet, det lille natbord, kommoden. Jeg tager min taske, og åbner den øverste skuffe i kommoden. Undertøj i øverste, det er jo det man bruger mest, så selvfølgelig skal det være øverst. Bluser i den midterste og Bukser i den nederste. Jeg stiller mine medbragte sko op på række under kommoden.
Det er gratis at oprette en konto