Chokolade: en personlig fortælling

Det er chokolade det drejer sig om. Drejer sig om "gudernes føde", som aztekerne kaldte det, og jeg kan kun give dem ret. Chokolade er virkelig guderne værdig. Det er den lækreste, den fineste og den mest luksuriøse spise, jeg kender til. Den fuldendte smag når chokoladen smelter på tungen, og den herlige lyd af et godt chokoladeknæk. Jeg har altid holdt meget af chokolade. Jeg kunne leve af chokolade, hvis ikke det var for én enkelt ting: Chokolade feder ligeså meget, som det smager godt; altså helt urimeligt meget. Hvis jeg en dag har spist bare lidt mere chokolade end jeg burde, kan jeg ligefrem fornemme, at jeg har taget på dagen efter. Jeg vil så gerne smide et par kilo eller 5, men hvis det indebærer, at jeg aldrig må spise chokolade, så kan jeg godt glemme alt om at slanke mig. Derfor er chokolade for mig gået hen og blevet en endnu større luksus, da jeg kun kan tillade mig at spise chokolade en sjælden gang imellem.En gang spiste jeg meget chokolade. Jeg var, så at sige, afhængig af det. Der har været flere perioder, hvor jeg virkelig har sagt til mig selv, at nu skulle det være; nu måtte jeg ikke længere spise fede sager. Det har holdt højest en dag eller to, men så er den store blå glasskål øverst oven på skabene begyndt at blive mere og mere interessant. Den gemmer altid på chokolade af den ene eller den anden slags. Det bliver en umulighed for mig at holde mig væk, og lige meget hvor mange gange jeg siger til mig selv, at jeg vil fortryde det grusomt bagefter, kan jeg ikke gøre noget. Det er helt forfærdeligt. Med først det ene og dernæst det andet ben kravler op på køkkenbordet. Jeg får bakset mig op på benene, og står nu på køkkenbordet og kigger ned i den blå skål. Der ligger en plade mørk chokolade fra Marabou. Her starter mine tænder at løbe i vand; bogstaveligt talt. Min mund igangsætter straks en grotesk overproduktion af vand, og jeg bliver nødt til at synke flere gange. Hvor var det dog ærgerligt, at jeg kom til at knække 2 stykker af i stedet for ét! Men man kan jo ikke lade det ene stykke ligge der helt alene når nu man har knækket det af. Knæk. Jeg elsker den lyd af chokolade der knækkes af sin plade. I knækket han man også mærke chokoladens kvalitet. Det bør kunne høres, når der knækkes et stykke af chokoladen. Et knæk kan være sløvt eller skarpt eller nuancer herimellem, men jeg holder mest af et godt klart knæk der ikke er til at tage fejl af. Hvis chokoladen knækker pænt, kan den enten smuldre, eller også er den så blød at man kan "tygge" den med ganen, og så kan man ligeså godt sluge den med det samme. I nogle tilfælde er det fordi chokoladen er blevet for gammel. Så bliver den grålig og smager betydeligt ringere.En anden form for chokolade jeg ikke bryder mig om, er dem med kun et tyndt lag chokolade, og så ellers proppet med et eller andet kvalmende halvflydende stads fyldt til renden med sødemidler og farvestoffer. Kun én gang har jeg oplevet noget lignende, og jeg beder til, at det skal blive den sidste. Det er efterhånden et par år siden, og vi havde besøg af nogle venner. Efter aftensmaden sad vi i stuen og drak en kop te, og det var ganske hyggeligt. Vores gæster havde en æske chokolade med, og chokoladerne blev fint anrettet og sat på bordet. Som den chokoladeelsker jeg ikke kan rende fra at være, kunne jeg ikke modstå fristelsen, og tog et stykke. Jeg tog den hele i munden på én gang, og brød den knapt så massive overflade med mine tænder. I det samme væltede an afskyelig form for fyld ud af chokoladen. Det havde konsistens som syltetøj, men smagte langt derfra. Det var hvinende sødt, og smagte af en blanding af lunkent jordbærvand, skralden på en banan og den kvalmende lugt der er i indelukkede biler på en varm dag. Det føltes som om chokoladen voksede sig større og større inde i munden på mig. Det vakte opkastfornemmelser og kvalme lige med det samme, og jeg skyndte mig at sluge resten og drikke en hulens masse te.Hvis jeg skulle vælge mellem mørk, hvid eller lys chokolade, ville jeg klart vælge mørk. Det lyse smager for meget af mælk synes jeg, og er i øvrig alt for sødt. Samtidig har lys chokolade slet ikke den samme bitre smag som mørk chokolade. Man får ikke fornemmelsen af, at det smager i hele munden. De store forskelle er, at der er mælkepulver i lys chokolade, og at der er mindre kakao i. I lys chokolade er der nemlig omkring 25% kakao, hvorimod en god mørk chokolade nødvendigvis skal indeholde mindst 55%. Hvid chokolade vil jeg egentlig ikke betegne som rigtig chokolade, da det overhovedet ikke indeholder kakao. Bryder mig egentlig heller ikke synderligt om det, da det sammen med lyst chokolade er for sødt efter min smag. Jeg elsker mørk chokolade med nødder, og også chokolade med mint. Derudover elsker jeg "Skildpadder" fra Toms med den dejlige tyktflydende creme der smager både af karamel og lidt af rom. Jeg er åbenbart ikke den eneste, for vi spiser ifølge en undersøgelse 25 millioner kæmpe skildpadder fra Toms om året, og det er kun i Danmark. Chokolade med orangesmag er også lige mig, og så elsker jeg chokoladekiks.Over det hele og hver eneste dag møder vi chokolade; det kan ikke undgås. I reklamer, på tv, hos folk og i samtlige indkøbssteder ligger de, chokoladerne, i bunker og stabler. Der findes over 34.857 forskellige chokolader, og ikke én eneste kan man spise med god samvittighed når man nu er mig. Det vil jeg først kunne den dag der opfindes/findes chokolade uden fedt. Eller den dag jeg løber 18 km på en halv time.