Onsdag den 21. december 2005. Jeg sad i billedkunst lokalet på Englystskolen, sneen lyste jorden godt op, men alligevel var det ved at blive halv mørkt udenfor selvom klokken kun var 13.30. Da modtog jeg en sms fra min far, derspurgte om jeg vil med ud og fælde juletræ, når jeg fik fri. De ville hente mig på skolen klokken 15.30. Det havde altid været en god tradition i min familie, at vi selv fældede grantræet og vi alle fem var med. Det ville jeg da ikke gå glip af i år, så jeg sagde pænt ja. Timerne gik meget hurtigt, jeg husker ikke helt så tydeligt hvad jeg lavede, men tiden fløj af sted. Klokken slog 15.30 da jeg stod på skolen parkeringsplads og ventede på en sølv Peugeot 307 sw, skulle rulle op ad bakken og samle mig op. Endelig kom de! De var glæde og alle var i det dejligste julehumør. Nu manglede jeg selv kun én dag på skolen, inden det blev juleferie. Det var en dejlig dag.
Vi kørte ud til en gård, hvor vi ellers ikke have købt juletræ før, men mor og far ville prøve noget nyt og billigere. Øksen, saven og traileren var også med. Vi steg alle fem ud af bilen og begyndte at gå ned i den smukke grønne skov. Der var ikke helt så mange grantræer tilbage, som der nok hav-de været i starten af december. Skoven var egentligt heller ikke helt grøn, der var en smule hvidt sne henover de store træer. Det var smukt. Efter cirka 15 min. fandt vi et perfekt træ, og med lidt besvær fik vi det lagt ned, det tog ikke lang tid. Min far og min storesøster [NAVN A] gik op til gården, for at få det lagt ind i sådan et net. Min mor, lillebror [NAVN B] og jeg gik og legede lidt. Da jeg ville gå op til far og [NAVN A] igen skete det så! Jeg skulle forbi et træ, hvor der var meget vand og sne på. Og det gad jeg ikke have i mit hov-ed. Jeg valgte at gå baglæns og det skulle jeg nok aldrig have gjort. Jeg snublede og fik sat mig med numsen lige oveni en træstub. Av, hvor gjorde det ondt. Flere måneder efter havde jeg stadig ondt, vi kunne ikke helt forstå, hvad der var sket. Sidst i maj kunne jeg få en tid til røntgen. Det viste sig så at mit haleben havde det været et brud på, men at det var groet sammen igen. Bare ikke helt så flot. Det har resulteret i, at jeg nu fire år og tre mån- eder senere stadig sidder og har ondt. Det har været nogle rigtig hårde år for mig. Jeg har været til utallige af undersøgelser, massører, kiropraktorer, Fysioterapeuter og alt muligt andet, men intet hjælper. Mit liv er meget anderledes end det var den gang. Der var pludseligt flere og flere ting jeg ikke kunne. Jeg måtte stoppe til dans som jeg ellers var meget glad for. Og senere har det også udviklet sig sådan at jeg har fået dårlige knæ og ryg. Nogen gange føler jeg mig som en gammel kone.
Det er gratis at oprette en konto