Analyse af 'Vort modersmål er dejligt'

Sangen eller digtet er skrevet af Edward Lembcke i 1859. Melodien til sangen er en folkemelodi. Denne vise er dermed blevet skrevet til melodien, ”En dejlig, ung ridder”. Sangen blev desuden også brugt som protest sang, mod at danskerne i Nordslesvig ikke måtte snakke dansk. Sangen blev udkom 9 år efter tre-årskrigen. Så tiden hvor teksten er skrevet var tydeligt en tid, hvor man måtte stå fast ved det som var dansk. Så denne sang er egentligt brugt som et slags opråb til at danskerne ville have deres modersmål tilbage. For efter vi havde vundet krigen i 1851, så besluttede danskerne at de ville have sproget tilbage.

Gennemgang af vers:

Strofe 1: Et modersmål er noget som har været der siden man var barn. Derfor kunne dette godt være en henvisning til vores sprog. Så vores sprog har så mild en klang. En højbåren jomfru og en ædel kongebrud, symbolisere vores kongehus og Danmarks Yndighed. For en højbåren jomfru er jo noget yndig. Hun er Danmark, så det er Danmark som ser så yndig ud.

Strofe 2: Her er det Danmark som ligger os på læben og som styrker os med vores sprog. Lige fra bønnerne som bliver sagt til gud, til det sejrs glade hær, som har vundet en kamp. Hvis man har noget på hjertet og man bare skal ud med det , så: ”så skænker hun os tonen, og lette vores bryst”. Altså så giver Danmark og sproget os modet til at lette vores bryst.