En samtale kan handle om mange ting. Vi bruger samtalen til at komme ud med vores følelser og til at fortælle hinanden, hvad vi føler og mener om forskellige ting. En samtale kan være svær at tage, hvis man fx skal snakke om personlige ting eller bare vil ud med en personligholdning, som modparten måske er uenige med og på den måde, kan der opstå konflikter. Men samtaler er bare vigtige for at forstå et menneske, og man bruger også samtalen til at hævde sin identitet.____________________________________
[NAVN A]
SamtalerSamtalen er den sproglige kommunikations grundmodel. I en samtale forhandler man fællesskabets regler, skaber og hævder sin identitet ved at udtale sig, og man får den bekræftet ved, at andre lytter. Så ud fra det, kan man konkludere, at samtaler er en god ting. En samtale er central i alt menneskeligt samvær. Samtalen bruges ofte også i litteraturen, da den har en vigtig betydning for, hvordan vi ser på personerne i teksterne. De samtaler, der er i litteraturen, er gengivelser af samtaler, der kunne være ført af mennesker i verden uden for fortællingen. Fortælleren gør dette, for ikke at miste læseren og bruger de detaljer, som dagligdagens samtaler er fulde af. Derfor er litteraturen samtaler altid i en vist omfang forenklede og stiliseret. En undertekst er, når den ene part har en skjul hensigt med samtalen og på en eller anden måde ikke tør give sig til kende. Hvis dette ses i litteraturen, vil læseren hurtigt spore sig ind på denne undertekst, som oftest føre direkte til tekstens tema. Hvis man derimod ser på undertekst i den virkelige verden, vil den oftest ses ud fra helt andre faktorer, nemlig ud fra kropssprog, mimik, tonefald osv.Der findes i den fiktive samtale, to forskellige grundprincipper: Samarbejdsprincippet og høflighedsprincippet. Samarbejdsprincippet består i at tale sandt, kortfattet, relevant og klart. Høflighedsprincippet består i at være hensynsfuld og positiv og søge fælles forståelse med samtalepartneren. Hvis disse to samtaleformer finder sted, må man sige, at samtalen er nået det ideelle punkt. Det er dog langtfra sådan. Der kan nemlig mellem de to, der holder samtalen være gnidninger eller andre følelser, som kan påvirke samtalen i en mere eller mindre grad.Kjell Askildsen: ”Et dejligt sted”Denne novelle handler om et par, som tager ud til et sommerhus, hendes barndoms sommerhus, der ligger ude i skoven tæt ved fjorden. De tager derud for at holde sommerferie og mens de er der, har de en masse diskussioner om forskellige ting. Der er fx at hun synes, han kører for stærkt, og hvem der skal tage flaget ned om aftenen. Kvinden i denne novelle er allerede fra starten af efter sin kæreste med, at han køre for stærkt. Hun kan også mærke at alt ikke er, som det skal være, og det plejer hun at sige, hver gang de nærmer sig sommerhuset. Hun er måske bange for, at der har været nogle inde i sommerhuset og taget nogle af de ting, som betyder noget for hende. Hun er en person, der får sin vilje og det ser man på (l.22) ”hun plejede altid at gå forrest de sidste meter” og hver gang hun vil have noget gjort, kalder hun også bare på ham, og han gør det for hende. De er ikke mere end lige kommet ind sommerhuset, før hun beder ham om at hejse flaget, så folk kan se, de er der. Hun inddrager også hele tiden hendes far, i de forskellige situationer. ”Det var altid det første far gjorde, at hejse flaget” (l.47). Hun har højst sandsynligt mistet hendes far, og så husker hun tilbage på dengang, hun var i sommerhuset med hendes far, og hvad han gjorde derude. Hun mindes ham ved at gøre lige præcis de ting, hendes far gjorde. Da de har spist, kigger hun ud og får øje på buskadset i skovbrynet, som hun gerne vil have fjernet, fordi det plejede hendes far at gøre. Men kæresten kan ikke forstå hvorfor, og det er heller ikke deres grund. Han vil bare gerne slappe af og ikke lave noget, men hun vil gerne have ordnet det ene og det andet. For hende er sommerhuset et dejligt sted fyldt med en masse minder fra hendes barndom. Hun elsker stedet. På (l.74) ”Dér, det var lige der jeg faldt i vandet” ser vi et af hendes minder, og kæresten svare ved, at det har du fortalt. Han virker ikke til at kunne lide at være der, og det ses blandt andet ved, at han hele tiden kigger ud over fjorden. Det kan også være at han ikke kan lide hende og så for ikke at skulle snakke med hende, kigger han ud over fjorden for at undgå hendes blik og snak. Om aftenen diskutere de igen om, hvorfor han ikke har taget flaget ned. Han gider ikke, at svare hende på det, og siger i stedet, at han tager til byen for at købe en vimpel. Hun bliver helt ude af sig selv, og siger at de aldrig har haft en vimpel. Dette viser os, at hun er bange for nye forandringer. Hun går ud og tager selv flaget ned, mens han bliver inde i stuen og drikker. Da hun kommer tilbage, indser hun at hun også bliver nødt til at lave noget, for ellers vil han forlade hende, og hun har aldrig været alene ude i sommerhuset. Hvis vi ser på, hvordan disse to mennesker i novellen har snakket til hinanden på, ser vi klart, at der er nogle gnidninger imellem deres samtaler, som gør at den ene ikke lige svare den anden på noget. Altså at samarbejdsprincippet og høflighedsprincippet ikke har været med lige meget. Denne novelles undertekst er helt klart, at han har lyst til at gå fra hende, men han kan ikke få det sagt på en måde, så hun ikke bliver såret. Han har nemlig heller ikke lyst til at såre hende ude i sommerhuset, hvor hun jo har en mase dejlige minder fra.PerspektiveringHvis man ser på teksten af Roberta Montanari: ”Snik snak snude- ellers er du ude”. Så handler denne tekst om smalltalk, som er en anden måde at få en samtale til at køre på i hverdagen. Smalltalk er i dagens Danmark nødvendigt, for at kunne gebærde sig blandt mennesker. Ofte vil man starte med at snakke om vejret, da det er et emne, som ingen af parterne kan ende med at tabe ansigtet med. Overordnet handler smalltalk om at skabe kontakt og relationer til andre. I dag er det også blevet sværere at holde den menneskelige kontakt, da teknologiske kommunikationsmuligheder er kommet til. I dag bliver folk skilt og skal ud og finde et nyt netværk. Mail, sms’er og mobilsamtaler giver en følelse af samhørighed men reelt er man alene. Man går glip af den menneskelige kontakt ansigt til ansigt og undersøgelser viser, at man bliver dårligere til at aflæse folks kropssprog.
Det er gratis at oprette en konto