”Vort modersmål er dejligt” er en folkemelodi, som blev skrevet af Edvard Lembcke i 1859. Det danske sprog lagde i skyggen af det tyske sprog efter treårskrigen, men i midten 1800-tallet begyndte Nordslesvig, at kræve det danske sprog tilbage. Imellem 1848-1850 var optimismen blandt danskerne stor omkring at få sproget tilbage, og det viste de ved en stor kampagne, der strakte sig helt ned i Sydslesvig. Danskerne blev for direkte og voldsomme, og blev nødt til at dæmpe sig lidt igen. Resultatet kan man i dag se i ”Vort modersmål er dejligt”, som udkom 9 år efter treårskrigen.
”Muddermålet” som er en folkemelodi, blev skrevet af Benny Andersen i 1972.Benny Andersens “Muddermålet” er et meget direkte digt i forhold til “Vort modersmål er dejligt”. “Vort modersmål er dejligt” har både et meget positivt indhold og folkemelodi, hvorimod “Muddermålet” har et meget negativt indhold men med samme melodi. Man ser allerede i starten af digtene, hvor stor en forskel der er på dem, da “Vort modersmål er dejligt” starter med ”Vort modersmål er dejlig, det har så mild en klang” og “Muddermålet” starter med "Vort muddermål er hæsligt. Det har så fæl en klang". Der er stor tidforskel på Edvard Lembckes digt fra 1859 og Benny Andersens digt fra 1972. I romantikken så man det som helt almindeligt, at være overdrevet positiv, hvorimod man i dag ikke ”sukkersød”, men man overdriver i stedet for, ligesom Benny Andersen gør bare modsat, ved at gøre det danske sprog værre end det i virkeligheden er.
Det er gratis at oprette en konto