1 / 13 sider - klik for at bladre

Det moderne gennembrud

  • Dansk
  • 9. klasse
  • Afleveret til 7
  • 13 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Det moderne gennembrud er en dansk-opgave fra 2006 til 9. klasse, afleveret til karakteren 7. Fylder 13 sider (1.996 ord, ca. 9 min. læsning) og blev publiceret 14. januar 2010.

Denne opgave om Det Moderne Gennembrud dækker periodens historiske udvikling, herunder industrialisering og byudvikling i København. Den analyserer litterære figurer som Georg Brandes, Henrik Pontoppidan og Martin Andersen Nexø, samt kunstneriske udtryk og arkitektur. Opgaven giver et indblik i de samfundsmæssige og kulturelle forandringer i slutningen af 1800-tallet.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid opgave om Det Moderne Gennembrud, der dækker historisk kontekst, litteratur og kunst. Velskrevet og struktureret med relevante eksempler.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • arkitekturhistorie
  • det moderne gennembrud
  • georg brandes
  • henrik pontoppidan
  • industrialisering
  • kunsthistorie
  • litteraturhistorie
  • martin andersen nexø
  • socialrealisme
  • symbolisme

Dette er en opgave om det moderne gennembrud, som vi har lavet ud fra de mange ture, de besøg på museer og de timer vi har haft med klassen omkring emnet. Vi har også brugt internettet en del.

Vi har arbejdet med opgaven, og haft som formål at lære noget om det moderne gennembrud.

Historien:

1850: Voldene omkring København faldt, hvilket havde betydet at folk havde bygget flere og flere huse inden i København, og miljøet blev beskidt. dvs. affald lå og flød i gaden, og vandet var beskidt.

1850’erne: byportene blev sløjfet, København blev i perioden industrialiseret, og gjort større. Det forhenværende forbud mod at bygge bygninger udenfor voldene bliver fjernet.

1870-1890: hovedstadens befolkningstal steg med over 100 %

Sidst i 1800 tallet: København blev meget større, og byen var i en stor udviklingsfase. Den store indvandring fra landet førte til en masse nye bygninger, og boligbygningerne var ikke særligt skønne, mens de offentlige bygninger var arkitektugriske og smukke.

På det tidspunkt begyndte arkitekterne også i højere grad at interessere sig for historiske stilarter. Man kunne analysere en stilart, og der blev brugt både stilarter fra engelsk gotik, italiensk renæssance, barok og romersk.

Den vigtigste nyhed inden for materialer var støbejernet. I starten brugte man det kun i forbindelse med brobyggeri og nyttebyggeri, men efterhånden opdagede man at det var ekstremt nyttigt. Støbejernet muliggjorde friere opbyggelse og indførsel af større glaspartier. Inspireret af krystalpaladset udformede Thyge Rothe og J.J. Jacobsen Væksthuset i Botanisk Have, en helt fri stålkonstruktion med glas. Mulighederne for bygningsværker var nu stort set uendelige, da man ikke behøvede bærende vægge.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver