Før jeg sover

Jeg trækker dynen op over mine skuldre, og putter mig blødt på min pude. Det eneste man kan se er mine øjne, pande og spidserne at mit hår der stritter, som grenene på et nøgent træ. Mit værelse er kul sort, det eneste jeg lige kan skimte er nogle skygger der går forbi mit vindue. De ligner et stort monster der overfalder, og suger blod, af et menneske. Det kunne også være en vampyr eller en varulv. Nej, der findes ikke monstre, vampyrer eller varulve. Eller gør der?

En dame går hurtigt, næsten i løb forbi mit vindue hun har gamle militær bukser på og en sports jakke og nogle hvide idræts sko. Mon hun skulle skynde sig hen at se noget? Er der en der er død eller er den brænd et sted i nærheden? Min morfar døde i en brand for 4 år siden. Han var en person alle kunne lide. Jeg savner ham! Jeg ville ønske at han stadig var her. En lille brændende tåre triller ned af min højre kind. Hurtigt kigger jeg ud af vinduet igen fordi en pige der er omtrent lige så gammel som mig går forbi. Hun ligner mig rimelig meget men hun har små lyse øjne der skinner blank ud i mørket. Hun stopper hurtigt op og kigger dybt på noget og så går hun videre. Måske havde hun set noget der bevægede sig langt væk. Er det en trold? Nej, det ser mere ud som om hun så en hun kendte. Det har jeg også prøvet da jeg så min tidligere bedsteveninde ”[NAVN A]”. Hun så mig heldigvis ikke, og vis hun havde set mig ville hun sikkert bare stirre ondt på mig og gå videre. Engentlig savner jeg hende rigtig meget for hun var der altid for mig, engang. Jeg giver et spjæt fra mig og pludselig kommer en smerte gliddene fra min rygsøjle og op til mit hoved, og jeg ligger nede på gulvet. Jeg er faldet ned fra min seng. Jeg ryster mit hoved for at slippe at med hovedpinen. Jeg river min arm til mig, og rejser mig stille op. Jeg ligger mig på min seng igen, og udstøde et lille irriteret hvin. Jeg kigger rundt og mine øjne stopper ved noget der ligner et spøgelse. Det er hvidt og det blafre, og står foran mit skrivebord. Jeg kryber sammen og trækker min dyne op over mit hoved. Hvad er det? Mon det er et spøgelse. Før min morfar døde sagde han altid at de fandtes. Han sagde også at de var søde og vogtede over menneskerne. Når man døde blev man til et spøgelse, sagde han. Måske er det min morfar der holder øje med mig, og sørge for at jeg har det godt. Jeg tog dynen af og kiggede hen på spøgelset igen. Jeg kniber min øjne sammen og kigger. Det er bare en min stol med min hvide morgenkåbe på. Spøgelser findes ikke! Monstre, trolde, drager og anden overtroiske uhyrer findes ikke. Måske var min morfar ikke så klog alligevel! Ligesom mig. Jeg halter bagefter i alle fag, i skolen, og alle mine veninder ved meget mere end mig! Ingen af mine søstre har fået under 7 i karakter, i skolen. Måske er jeg det sorte får i min familie. Jeg har læst mange bøger om ”det sorte får”, men de endte alle lykkeligt. Bare mit liv var meget nemmere.Jeg ryger ud af mine rædsomme tanker, fordi der kommer et bump ovenfra. Hvad mon det er? Måske er der nogen der hopper oppe på taget? Eller så vældede et træ hen over huset? Vinden suser hurtig forbi mit vindue og hiver i træerne, det kunne være vinden der havde væltet træet. Vinden er meget kraftig. Ligesom da jeg var på skiferie i Østrig, der var stadig varmt der nede men man blev hele tiden væltet omkuld af vinden. Jeg glæder mig til jeg skal på ferie igen og bare bade og tage sol. Der er hele 3 måneder til. Men så har jeg selvfølge også en rigtig lang sommerferie, hvor jeg bare kan ligge på stranden i land tid hver dag og slappe heeelt af…