Filosofi

Før jeg sover ligger jeg i min seng med lukkede øjne, og lader mit indre sind filosofere over de dybere filosofiske spørgsmål. Problemet er, at jeg ikke har nogen idé om, hvilke filosofiske teorier jeg skal beskrive. For det eneste jeg i det store hele filosoferer over før jeg sover, er det spørgsmål, som man end ikke gennem naturvidenskaben har kunnet besvare, hvad er meningen med livet? Men gør jeg mig virkelig kun denne overvejelse før jeg sover? Tænker jeg ikke på andet, som jeg så bare glemmer i situationer som denne? Hvorfor husker jeg kun disse dybe filosofiske spørgsmål? Hvad med den nære hverdag og tanker med henhold til denne – betyder de mindre? Men er der nogen mening med livet, eller er alt hvad vi mennesker foretager os meningsløst? Og hvis vores eksistens her på jorden er meningsløs, hvorfor er vi her så – hvorfor ligger jeg så her i min seng? Jeg prøver at vende mit fokus over på hverdagen, men derved begynder jeg at undrer mig over min hverdag – hvad lavede jeg egentlig i dag? Det er som om, at den forgående dag bestående af skolegang, tid med kammeraterne, sejlads, middagsmad og lektielæsning, blot er som den forrige. En ny tanke dukker op. En tanke der tager udgangspunkt i, at hele min hverdag skulle være styret af ét bestemt livscyklus. Et livscyklus, som deler min hverdag op i en række forud- og tidsbestemte aktiviteter, hvori jeg ikke får mulighed for, at kunne tænke videre over tingene. Således at mit fokus altid vil ligge på dagligdagen og det derved forbundene familieliv, der udgør den faktor, at jeg vil opfylde mit formål i livet – at formere mig. Hvad skal jeg lave i morgen? – I hvert fald ikke noget der falder uden for de faste rammer jeg lever under. Jeg oplever en rejse ind i mig selv, hvormed jeg begynder at undre mig over uendelighedsbegrebet. Hvordan kan noget være uendeligt? Jeg prøver at tænke på de græske matematikeres bevis af dette, for at kunne forstå det, men jeg forstår stadig intet! Jeg begynder at undre mig over begrebet tid, og lader tanken om at universet skulle have eksisteret altid cirkulere rundt i mit hoved. Jeg mister mit psykologiske fodfæste, da jeg drager den kyniske konklusion, at selve menneskets eksistens her på jorden, blot skulle være en næsten ubetydelig lille brik, i et uendeligt puslespil