Tom Kristensens aktualitet: analyse af 'Angst' og 'Hærværk'

Tom Kristensen. En dansk forfatter, der havde sin storheds periode fra 1920 til 1970. Hvilket når man læser hans værker nok vil forventes at undre læseren. Det er bestemt ikke værker der hører fortiden til, ment på den måde at man sagtens kan forstå hans litteratur i forhold til livsstilen i dagens Danmarks samfund. For at komme med et ganske godt eksempel på denne påstand, vil jeg finde en artikel skrevet af Lars Werge, fra serien ”aldrig mere kedelig weekend” bragt i Ekstra Bladet, den 24. maj 2002, frem. Her inddrager Lars Werge nemlig digtet ”Angst”, skrevet af Tom Kristensen i år 1930. Lars Werge forstår at inddrage Tom Kristensens digt på en efter min mening genial måde, han citere for hver af de tre strofer, men deler dem op og placere dem adskilt rundt omkring i artiklen, hvor han efter hver enkel strofe forklare sin fortolkning af digtet på moderne dansk, eller kommer med eget bud på analyse af pågældende digt. Lars Werge bruger digtets tre strofer til at understøtte hans artikel og holdninger, med andre ord tager han nogle nye synspunkter og forklare og understøtter med noget ældre litteratur. Lars Werge bruger Tom Kristensens digt som sprogligt virkemiddel og som metafor eller symbolik på hans egen fortolkning af begrebet angst, som hans artikel også er kaldt. Det er et, efter min mening, glimrende eksempel på hvordan Tom Kristensens litteratur kan bruges i dag, men for at lave mit eget eksempel også, har jeg valgt et uddrag af Kristensens roman ”hærværk”, hvilket jeg finder relevant og underbyggende for at vise at Tom Kristensens litteratur sagtens kan bruges i dag. Hvis man kigger på det 4 strofer lange digt, der er sat ind i dette uddrag, vil man finde, et digt der, selvom det er fra 1930, beskriver det senmoderne samfund ganske godt. Man kunne som eksempel sagtens inddrage digtet i en artikel om det risikosamfund vi lever i, i dag, han beskriver netop den angst, som vi moderne mennesker går og bærer rundt på. I uddraget fra ”Dansk litteraturs kanon” (2004) omhandlende Tom Kristensen beskrives hans skrivestil som bl.a. ekspressiv og følelsesbetonet, der har til hensigt at overbevise læseren om værdier, religion og vores samfund i det tyvende århundrede. Det nævnes tilmed, at hans kunst skal ses som selverhvervede erfaringer. Hvis vi tager udgangspunkt i uddragene fra tidligere tekster, så kommer værdierne netop til udtryk dér. I digtet ”Satan sejrer” bragt i tidskriftet Exlex, 1920, samt i førnævnte tekst ”Hærværk” beskriver TK de negative værdier i vores samfund, på en måde så teksterne både kan forklares ud fra samfundet i dag og samfundet i 1920’erne. Angst, rædsel, nød og død – ord, som er i fokus i de tekster TK producerer da han med stor poesi fortæller om livet på godt og ondt. En verden, som er barsk, men hvor, med de rette værdier, det gode nok skal sejre i sidste ende. For at vende lidt tilbage til uddraget af romanen ”Hærværk”, vil jeg komme med et citat: ”som en bisse med blodige hænder, efter slagsmaal og spiritusbrand, har jeg rejst mig fra tilfældets leje paa en divan ved rædslernes rand”. Her bruges billedsprog for den styrke og kamp der skal til for at rejse sig fra dovenskab og fra angsten for at fejle ude i det store skræmmende samfund, hvor individets valg bestemmer individets skæbne og vigtigst af alt beskrives det hvor svært det er at kæmpe for sig selv og hvor let det er at ligge og lade tilfældighederne bestemme vores fremtid. Et citat der, for mig, i høj grad fortæller om samfundet i dag og som jeg ikke kan forstå skulle være skrevet allerede i 1930. TKs ordvalg rammer os læsere i et tidløst univers, at vi kan sidde her og læse hans værker i 2009 og forstå hans budskaber på samme plan som mennesker i 1930’erne kunne, vidner vel om helt igennem vellykket forfatterskab og litteratur. Vi lever i et samfund, hvor stress spiller en stor rolle for os alle som individer men også som vidensamfund. Vi lever i en materialistisk verden hvor drømme betyder mindre og selvrealiseringen ikke er et kendt begreb hos mange mennesker. Vores bevidsthed handler derfor om, at flygte ind i et univers af større drømme der overstiger vores normale livsform. En bevidsthed, der flygter, på samme måde som TK beskriver det i ”Hærværk”: ”der var ligesom tre huller i det grove hoved, bevidstheden var flygtet ud af”. Alt i alt beskriver hans tekster altså mere eller mindre, at man i dag nogen gange er nødt til at flygte eller drømme sig væk, fordi vi har så meget ansvar, fordi der er så meget fart og ondskab i vores hverdag. Vi flygter sikkert ikke på samme måde som mennesker gjorde i ekspressionismens tid ved at kæmpe imod den fremmedfølelse eller via forvrængede kunstværker, men vi flygter ind i en verden af bøger, fjernsyn og sladder, hvor vi prøver at glemme vores egen stress og alt den ondskab der finder sted ude i den senmoderne verden.