Død og ødelæggelse – krig, naturkatastrofer, global opvarmning, knivdrab, sygdomme. Katastroferne er mange, og de forekommer hvert øjeblik, hvor som helst og rammer hvem som helst. Frygtindgydende er de, da de kan ødelægge os som mennesker: de kan rent fysisk slå og ihjel, men de kan også destruere vores indre, hvorved livet bliver overfladisk og ligegyldigt. Denne opløsning af mennesket er et fokuspunkt, som udfoldes på to forskellige måder, i de to digte De forvirrende tider, jeg skal fortælle om og Angst.
I digtet Det er forvirrende tider, jeg skal fortælle om fra digtsamlingen Digte 2014 af Theis Ørntoft skildres hverdagen i nutidens samfund og destruktionerne, som opleves. Digtet er fra 2014 og afspejler sin tid, hvor vi lever i et risikosamfund og er opmærksomme på vores selvskabte problemer. Digtet er et episk prosadigt, som fortælles af digterjeget, der beretter om en udvikling, som digterjeget har gennemgået. I udviklingen er digterjeget gået fra at være et individ, der lader sig indbilde af samfundet og lever med dets usundheder ( ”at fylde min mund med petroleum”, vers 22) til at leve livet uden nogen overordnet plan ud over at holde sig tæt med sine elskede. Kompositionen i digtet kan udformes efter fortællingen om udviklingen: vers 1-2 indledes digtet ved ”Det er forvirrende tider, jeg skal fortælle om” efterfulgt af verset, der starter med ”det var tider”. Da verbet ”var” er i datid, forstår vi, at digterjeget har gennemgået udviklingen. Efterfølgende berettes i vers 3-15 om nutidens samfund, hvor digterjeget ind i mellem kommenterer på elementerne i samfundet. Selve udviklingen udtrykkes kort i vers 16-18. Vi ved at, der berettes om fortiden, da verbet står i datid (”Gik”). Her får vi at vide, at digterjeget gennemgik sin udvikling og fik sin åbenbaring om sin nuværende holdning til samfundet forleden og måske i en samtale. Til slut (vers 19-24) konkluderer digterjeget, hvordan han nu vil leve sit liv, og hvordan ikke vil leve som forhen.
Det er gratis at oprette en konto