”Rotten” er en del af novellesamlingen ”I vandets dyb” skrevet af Poul Ørum i 1961. Poul Ørum (1919-1997) var en dansk journalist og forfatter, der hovedsageligt har skrevet romaner, men som også er kendt for andre ting bl.a. denne novelle. (Wikipedia) Poul Ørum er også meget kendt for at beskrive den nederste del af samfundet, og for i det hele taget at behandle socialrealisme.(Taget fra en litteratur leksikon)
Noveller har meget tilfælles med romaner, men er kortere og har kun et handlingsforløb, der oftest kun strækker sig over få dage. Noveller er også tit bygget op mod et klimaks, som forandrer hovedpersonens liv.
En lørdag eftermiddag løber en dreng forbi tjenestepigen på vej ud til toilettet i gården. Men på toilettet sidder en sort, uhyggelig rotte, og drengen kalder på tjenestepigen, der kommer farende og slår rotten halvt ihjel. Drengen ser rotten bløde ihjel. Dette billede af rotten kan ikke slippe taget i ham, og han bliver hjemsøgt af grumme mareridt, der lægger sig som en dyne, af dårlig samvittighed, over ham…
I novellen optræder tre karakterer, som alle er flettet ind i novellens temaer, socialrealisme, menneskepsykologi og overgangen fra barn til voksen. Disse temaer bliver forklaret nærmere senere.
Den ene af de tre karakterer er personen, der fortæller novellen, og novellen er derfor skrevet ud fra en persons synspunkt. Det kaldes en jeg-fortælling. Noveller der fortælles i jeg-person ser udelukkende tingene fra et synspunkt, og det gør det ofte mere skjult, hvad de andre personer i novellen tænker og føler, også selvom det måske er personer, der har meget indvirkning på novellen.
Det er gratis at oprette en konto