”Bedstemor, bedstemor! Fortæl den historie med billedet igen!”
”Okay da. Så kom her over, lille August.”
”Det var fredag eftermiddag, den 16. juni 1921. Mine søskende og jeg, skulle til fotografen for at blive fotograferet. Det var første gang vi skulle fotograferes, så vi var alle meget spændte. Dem der glædede sig mest var mor og far, fordi de havde sparet op til fotografbesøget i årevis.
Den eftermiddag var der ingen af os der havde sovet til middag, fordi vi ikke havde tid. Vi skulle nemlig være hos fotografen kl. 17.
Vi blev først puttet i bad alle sammen. Bagefter fik vi fint tøj på. Det var vores fine søndagstøj, som vi ikke fik lov til at bruge ret tit. Vores tøj dengang blev gerne syet om fra ældre søskende eller familie. Pengene var små og nyt tøj var ikke noget vi fik så tit.
Asta og jeg, skulle have fine hvide kjoler og hvide strømper på, samt sorte laksko og en hvid sløjfe i håret. Jeg var ikke meget for kjolen, så jeg satte mig bare ned med armene over kors og sagde: ”Nej! Mig ikke have den kjole på!”. Men der var ikke så meget at diskutere. Det var kjolen eller på hovedet i seng uden aftensmad. Jeg valgte kjolen. Den var måske ikke så slem alligevel. Asta gjorde ikke vrøvl over kjolen, men sløjfen kunne hun ikke lide. Henrik fik en hvid skjorte og et par sorte shorts på, og Kai fik sit matrostøj på. Kai var ikke meget for det, men mor var lige glad. Hun havde nemlig brugt 3 timer på at vaske den store plet på tøjet af, fordi vi ikke var så rige at vi kunne få tjenestefolk til at gøre arbejdet for os, så Kai skulle have den på. Til sidst, med meget mas og besvær, var vi alle færdige.
Det er gratis at oprette en konto