1 / 4 sider - klik for at bladre

Debat om unges sprogbrug og sexisme i rap

  • Dansk
  • 9. klasse
  • Afleveret til 12
  • 4 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Debat om unges sprogbrug og sexisme i rap er en dansk-opgave til 9. klasse, afleveret til karakteren 12. Fylder 4 sider (1.648 ord, ca. 7 min. læsning) og blev publiceret 14. januar 2010.

Debatindlæg om unges sprogbrug og den omdiskuterede sexisme i dansk rap. Opgaven analyserer Hanne-Vibeke Holsts kritik af rappere som Niarn, Jokeren og L.O.C. og diskuterer argumentationen for og imod sammenhængen mellem raptekster og samfundsproblemer. Den undersøger også sprogforandringer og ords betydning i nutidens ungdomskultur.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Velstruktureret og argumenterende essay, der kritisk analyserer debatten om unges sprogbrug og sexisme i rap. Giver god indsigt og inspiration.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • argumentation
  • debatindlæg
  • hanne-vibeke holst
  • kønsroller
  • mediedebat
  • niarn
  • rap musik
  • sexisme
  • sprogforandring
  • unges sprogbrug

De unges sprogbrug bliver i dagens Danmark med jævne mellemrum taget op til diskussion i medierne, fordi mange mener, at de unge taler grimmere og grovere til hinanden, men kan det virkelig passe, at de unges hårde sprog resulterer i så mange problemer, som det påstås i debatterne? Den ældre generation har altid følt, at ungdommens sprog har været grænseoverskridende i forhold til deres eget, så hvorfor ikke bare acceptere forandringerne i stedet for at lade sig forarge?

Årsagen til den livlige debat, der i dag, i tide og utide, udspiller sig spalte efter spalte i enhver større avis, skal og kan findes i titlen på det debatindlæg af Hanne-Vibeke Holst, der den 13. november 2004 kickstartede hele diskussionen i Politiken: ”Du er fucking sexistisk, Niarn!”. Foruden kritikken af de unges mange bandeord og grovere sprog, er nemlig sexismen ofte i fokus blandt sprogkritikerne. Specielt på den danske rapscene og i hiphopmiljøet slår sexismen, ifølge Hanne-Vibeke Holst, igennem med brugen af ord, der er nedladende overfor kvindekønnet, såsom ”luder”, ”kælling” og ”so”. Som titlen på Hanne-Vibeke Holsts debatindlæg antyder, er det den danske rapper, Niarn, der står for skud. Hun beskylder ham og andre danske rappere (Jokeren og L.O.C.) for at være nogle mandschauvinistiske, forskruede hiphopdrenge, der via musikken tvinger unge piger til at opfylde kravene for stereotypen som enten luder eller snerpe og samtidig opildner unge drenge til at ”dyrke en destruktiv machoidentitet som sexfikserede storbykrigere med den ene hånd på knivsskæftet og den anden ned i trussen”. En anden farlig påstand, Hanne-Vibeke Holst argumenterer for, er, at der er en direkte sammenhæng mellem det stigende antal af gruppevoldtægter og rapmusik. Som jeg ser det, er der på ingen måde hold i dette argument i debatten om sexisme. Belægget for denne påstand er, at rapmusikken indeholder mange mandschauvinistiske og sexistiske elementer, og hjemmelen at alle voldtægtsmænd hører dette rapmusik. Hvad hele dette argument angår, må jeg tilslutte mig rapperen Jokeren, der i et debatindlæg 5 dage efter udtalte, at det er ”rent gætteri og fuldstændig grebet ud af den blå luft”. Dermed er det også tydeligt, at Hanne-Vibeke Holst ikke har alle sine argumenter helt i orden, eftersom man umuligt kan være saglig i en sag, hvis man baserer sine argumenter på gætterier.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver