Det var en ganske almindelig tirsdag i foråret, og hun havde taget fri fra arbejde. Hele morgenen syntes hun at hun havde været i god tid. Men da hun stod ude i sit lyserøde badeværelse med de venetianske lampetter og var ved at lægge blåt på øjenvipperne, opdagede hun, at klokken allerede var kvart over elleve. Og intercitytoget til Århus gik klokken tolv!
Shit, det når jeg ikke, tænkte hun, mens hun styrtede ned ad trappen. Bussen var forsinket og mens hun ventede, sms`ede hun til sin date, at hun cirka ville blive tyve minutter forsinket. Bussen var overfyldt så hun blev nød til at stå klemt inde mellem en meget stor mand, der lugtede langt væk af urin, og en emo girl, der hørte så højt musik at hun blev nød til at lytte med. Det var den mest deprimerende musik hun nogesinde havde hørt, så er det ikke mærkeligt at de emoer er så selvmorderriske og alt det der, tænker hun og var glad for at hun ikke har nogle børn.
Klokken var to minutter over tolv, og det næste tog kom først om femten minutter. Hvad skulle hun lave i al den tid? Hun satte sig ned på en bænk og ventede og ventede. Næste gang hun kiggede på uret var klokken kun kvart over tolv. Hun sukkede og satte sig til at kigge på de forskellige folk, der var på hovedbanegården. Der var travle foretnings folk og unge punker, der sad og drak. Hun glemte helt tiden og måtte skynde sig ned til toget. Hun nåede det lige, inden togdøren lukkede.
Det er gratis at oprette en konto