Henrik Pontoppidan var en dansk forfatter, der hovedsageligt skrev romaner. Den anerkendte forfatter blev født i Fredericia den d. 24. juli 1857, og med sin alder på 86, døde han d. 21. august 1943 i Charlottenlund. Han var den sidst debuterende og den længst levende af det moderne gennembruds forfattere. Hans første bog udkom i 1881, hans sidste i 1943. Han tog blandt andet stilling til gennembruddets æstetisk (sanselige) nyskabelser, naturalismen og impressionismen. Samtidigt fører han gennembruddets ideologiske problematik op på et højt plan.
Henrik Pontoppidan blev født i Fredericia i 1857. Hans far, Dines Pontoppidan, var præst. Dengang var Pontoppidans store drøm, at revolutionere. Da Henrik var seks år gammel flyttede familien til Randers, hvor faderen fik et magert kald. Henrik var et af de midterste børn af en flok på 16. Traditionen i familien var, at man blev præst. Hans far begyndte at blive alvorligt syg, og snart kunne han ikke arbejde længere. Det var meget hårdt nu for familien, men en stor børneflok. Henrik måtte læse højt for sin far og blev irettesat, hvis han ikke gjorde det korrekt nok.
Fra sit triste hjem i Randers søgte Henrik ud i naturen, til skov og fjord. På en skole i Randers fik han gode karakterer i naturfagene, men det kneb med de humane, så faderen truede med at sætte ham i håndværkerlære. Han fik lov til at tage præliminæreksamen, hvor han klarede sig godt til naturfagene, men godt÷ (svarer til 02) for sin danske stil.
Det er gratis at oprette en konto