Forandringer kan ske på mange forskellige måder. Mennesker og dyr kan forandre sig, men det sker ikke altid. Ting kan forandre sig, det sker dog ikke altid, men en ting der forandre sig hele tiden og uanset hvad er verden. Hver gang på nye og anderledes måder. Nogen mener det er godt, mens andre mener det modsatte. Det vil man vel altid være uenige om. Selvfølgelig forandrer verden sig også på forskellige måder. Hele tiden. Man kan ikke sige hvornår, hvordan eller hvorfor. Er der overhovedet nogen grund til dette, eller er det bare noget, vi mennesker gør, i denne kontrollerede verden, hvor vi skal have styr på alt og alle?
For mig forandrede verden sig den 11. september 2001. Da to flyvemaskiner fløj ind i World Trade Center. Ikke bare ved et tilfælde. Branden og sammenstyrtningen, som følge af det, dræbte flere tusinde uskyldige mennesker. Det er en ting, en utroligt uhyggelig og frygtelig ting. Nogen vil måske kalde det en begivenhed. Det er dog ikke det, jeg tænker på, når jeg hører ordet begivenhed. Jeg tænker på noget positivt. Når mennesker er fælles om noget. Når man hygger sig, og har det sjovt. Derfor kunne jeg aldrig drømme om, at bruge ordet begivenhed, om det der skete, den 11. september 2001. Selvfølgelig er der folk der mener, at det der skete var en god ting for verden, men hvordan kan en ting, som kostede tusindvis af mennesker livet være en positiv ting? Hvordan kan det være muligt, at mene det er positivt? At det er en god ting. Alle med en normal menneskelig tankegang og forståelse må da vide, at det er en kæmp tragedie. Ikke kun for USA. Ikke kun for den vestlige verden, men for hele Jorden og dens befolkning. En forandring der ikke har medført andet end negative konsekvenser. For eksempel krig og terror. Der har altid været krig i verden, men forhåbentligt drømmer alle om en verden uden krig, ødelæggelse og død. Det burde man gøre. Men kan vi egentligt tillade os selv, at spørger hvornår den dag kommer, når vi vel et eller andet sted selv er med til at skabe krigen, døden og ødelæggelsen? Det er så nemt bare at sende bolden videre til den næste i rækken, at skylde skylden videre. Det er noget, vi alle sammen kan finde ud af. Siden vi var helt små, har vi gjort det. Vi er blevet ældre. Har lært nye og vigtige ting. Derfor må det være på tide at komme videre. Tage sagen i egen hånd. I bund og grund er det vel det eneste, der virker. Desværre. Vi er villige til at give flere millioner for, at krigen stopper, men er den måde, vi bruger pengene på nu, den rigtige måde at bruge dem på? At bruge pengene på krig, død og ødelæggelse. Forestil dig, at du som skatteyder faktisk betaler for, at mennesker bliver dræbt. Uskyldige mennesker. I bund og grund er det vel noget som sker, i forsøget på at bekæmpe al den terror, der er kommet i verden. Ikke hverdag. Heldigvis. Engang imellem er vel også nok? Dialog. Et fint ord, som måske for sjældent bliver brugt. Man snakker altid om hvor godt det er at tale sammen, og løse problemerne på den måde. I børnehaven lærer vi at tale i stedet for at slå og slås. Glemmer vi det, eller virker det bare ikke? Er det en mulighed, at tage sagen i egen hånd?
Det er gratis at oprette en konto