Sidste uge fik jeg besøg af en pige, der bor i Frederiksberg. Pigen var meget overrasket over, hvor grønt og naturligt det var her i Værløse. Jeg synes dog det var lidt mærkeligt, at hun blev imponeret af mine omgivelser. Jeg ser dem hver eneste dag, men jeg har aldrig rigtig været forbløffet af udseendet af mine omgivelser. Da jeg lige var flyttet ind synes jeg dog, at det var smukt og vidunderligt. Men tiden gik, og med den blev min interesse for naturen omkring mig mindre og mindre.
Jeg har nu boet i Værløse i næsten to år. Intet her er nyt for mig længere. Jeg føler, at jeg har set alt hvad, der skal ses. Hvad jeg virkelig godt kunne bruge nu, er forandring! Indimellem skal man have forandring. Vi skal opleve noget nyt, blive træt af det og opleve noget nyt igen. Sådan er livscyklussen og sådan vil det altid være. Personligt kan jeg ikke fordrage at ting er, som de er, i mere end en måned. Når det kommer til store ting så som beboelse, er der ikke særligt meget at gøre ved det. Men de ting, som jeg kan ændre, som indretningen af mit værelse, prøver jeg at ændre ligeså mange gange jeg kan, i løbet af en måned.
Det er gratis at oprette en konto