Blodsukkerrapport

Freja Asbøll Kepler Saurbrey Ørestad Gymnasium 2.f Biologi: Blodsukker Den 20. november 2009

BLODSUKKER

Formål At undersøge hvor hurtigt kulhydrater i forskellige fødeemner kan registreres som en stigning af blodsukkerniveauet (glykæmisk index). Teori Allerførst en præcisering af begreberne blod og serum. Blodet består dels af plasma, en gullig vandig opløsning indeholdende en række uorganiske og organiske stoffer bl.a. CO2, HCO3, Na, K, Fe, urinstof, antistoffer, koagulationsproteiner, næringsstoffer (herunder sukker) m.m., dels af blodceller, d.v.s. de røde og hvide blodlegemer samt blodplader. Plasmaet udgør 55% af blodets volumen. Når en blodprøve henstår nogle minutter i et glas, vil blodet koagulere, d.v.s. at der dannes et uopløseligt netværk af fibrintråde, hvori blodlegemerne er fanget. Ved centrifugering kan koagulatet skilles fra serum, som altså er plasma minus koagulationsproteinet fibrin. Blodsukkerniveauet hos normale mennesker ligger på ca. 5-7 mmol/l (90-125 mg/100 ml). Hvis en forsøgsperson drikker en glucoseopløsning svarende til 1 g glucose pr. kg legemsvægt (max. 70 g) vil blodsukkerreguleringen sørge for at koncentrationen i blodet efter ca. 2 timer igen ligge under ca.7 mmol/l. Hos folk med sukkersyge vil koncentrationen være over eller lig med 9,4 mmol/l (167 mg/100 ml). Det, der får blodsukkeret til at stige er indtagelse af kulhydrater. Der er forskel på kulhydrater og hvor hurtigt vi optager dem. Monosakkarider optages direkte uden at skulle nedbrydes, modsat disakkaraider og polysakkarider, der skal gennem fordøjelsessystemet, hvor de bliver separeret og omdannet til monosakkarider af enzymer, der fungerer som katalysatorer. En katalysator er et stof, der påvirker en proces uden selv at indgå i den. Det tager tid for kroppen at nedbryde polysakkarider og derfor går der længere tid, før glucosen er ude i blodet og kan optages i cellerne. For at cellerne kan optage glucosen bliver hormonet insulin udsendt i blodet fra bugspytkirtlen, når glucosen er i blodet. Jo mere glucose des mere insulin. Insulin sætter sig på nogle receptorer, der sidder i kanten på cellerne ud mod blodårene. Når insulinen har sat sig sender det et signal ind i cellerne, der gør at glucosen kan optages fra det hæmoglobin, det sidder på, og transporteres til mitokondrierne ved hjælp af glut4 transportørerne. Hvis insulinen ikke fungerer optimalt eller kroppen ikke kan danne tilstrækkeligt af det, har man eller får let et for højt blodsukkerniveau og man har diabetes. Hvis man har det ligger blodsukkerniveauet på mere end det normale, der er 4-7mmolglucose /L blod selvom man ikke har spist. For normale mennesker stiger og falder sukekrniveauet lige når vi har spist og ikke så længe efter begynder det at falde igen, fordi glucosen bliver brugt af cellerne. Glykæmisk index er et udtryk for stigningen i blodsukkeret gennem 2 timer efter indtagelse af et fødeemne med en given mængde kulhydrat i forhold til den stigning som ses, når der indtages sammen mængde glukose (fig. 1). Tabel 1 viser størrelse af glykæmisk index for udvalgte fødeemner. Når fødevaren indeholder den simple sukkerart fruktose, skal denne først bringes til leveren, hvor den bliver omdannet til glukose. Fig. 1