Formålet med dette forsøg er at bestemme vores egen blodtype vha. ABO-systemet og Rhesus-systemet.
Teori
En af de arvelige egenskaber, der ikke bliver påvirket af miljøet, er menneskets blodtyper. Vores blodtyper afhænger af antigener på de røde blodlegemers overflade.
I det første stykke tid efter fødslen (ca. 6 mdr.), dannes der antistoffer i barnets serum mod de A- og B-antigener, der ikke findes i blodlegemerne. Disse antistoffer kaldes anti-A og anti-B.
ABO-systemet
Der findes fire blodtyper, såkaldte fænotyper i ABO-systemet: A, B, AB og 0 (nul). den blodtype man nu har, kan desuden også være enten rhesus-positiv, eller rhesus-negativ. Blodtyperne er opkaldt efter nogle bestemte overfladestoffer, der kaldes antigener, som sidder på de røde blodlegemer. Denne dannelse af antigener er styre af et autosomalt gen. Dette gen er placeret på et kromosom, dette sted på kromosomet kaldes for I. Genet findes i tre udgaver: Da dette gen ikke ligger på kønskromosomerne vil hvert rødt blodlegeme have to udgaver af genet. Derfor vil der være følgende mulige genotyper:
IA
IB
I0
IA
IA
IA
IA
IB
IA
I0
IB
IB
IA
IB
IB
IB
I0
I0
I0
IA
I0
IB
I0
I0
Dvs. at der i alt er 6 forskellige muligheder.
Det er gratis at oprette en konto