Artiklen om ”de unges barske tale” har ret i at mange unge har et meget barskt sprog.
Som de fremhæver i artiklen, skal man ikke tage det så slemt som det lyder, når unge i 13-årsalderen bander og taler grimt til hinanden. Man skal heller ikke opfatte det, som om de ikke respektere én og bare er ligeglade hvad man føler. De unge er ikke lige glade med hvad andre føler, det er bare blevet en del af det at være 13 år gammel. Man vil ikke skille sig ud fra resten af klassen eller årgangen. Måske kan det misforstås af klassekammeraterne, som om man var svag, hvis man lader være med at tale grimt. Mange vil sikkert ikke skille sig ud fra de andre, og de fleste tager det ikke så tungt, hvis man taler grimt til dem. Jeg
tror til gengæld at der er mange unge der taler meget pænere når de er derhjemme end når de er sammen med kammeraterne henne i skolen.
Mange af de udtryk, som er beskrevet i artiklen, er en del hårdere end det jeg selv har hørt. For eksempel har jeg aldrig hørt nogen i skolen kalde de andre for ”bitch” eller ”luder” og da slet ikke ”gå hjem og knep din mor”. Jeg kan selvfølgelig ikke vide om sproget var sådan i 2003 hvor artiklen blev skrevet. Men hvis det var sådan, tyder meget på at sproget er blevet meget bedre end det var dengang.
Det er gratis at oprette en konto