Den sidste balkjole er en novelle skrevet af Herman Bang i 1887.
Den handler om søstrene Antonie og Emma, som sidder med deres mor og syr en balkjole, fordi der snart er bal på egnen. Det er længe siden sidst og de glæder sig til ballet. Trods de stadig føler sig unge er tiden fløjet forbi dem. Foråret blev til sommer og derefter blev det forår igen, alt i mens brugte døtrene det meste af tiden på at kigge ud på bilerne fra deres vindue. De kendte samtlige biler på egnen.
En dag nede i præstegården skulle de besøge Fru Wiberg havde hun glædelige nyheder. Hendes søn, Otto, var blevet forlovet og oven i købet med konsulens datter. Dette glædede ikke Emma, og både hun og Antonie blev ikke længe. På vejen hjem måtte Emma sætte sig og komme over sit livs sorg, Otto var hendes sidste håb og store kærlighed. Fra den dag af, handlede alt om Antonie, ”den lille”, som måtte realisere drømmen, som moren havde om at hun skulle giftes og moderen skulle passes af hende og hendes mand. Emma måtte derimod være tilfreds med at blive husbestyrerinde eller lærerinde og komme på besøg.
Da ballet nærmede sig og samtidig Antonies sidste chance for at finde sig en mand, ventede de spændt på doktorfruen, som stod for at invitere alle byens unge. Da doktorfruen kom, snakkede hun om hist op og her ned, men intet om ballet. Endelig da doktorfruen skulle til at gå, kom hun ind på emnet, hvori Antonie blev inviteret, men kun til at se på de unge og ikke selv deltage – dette slog hårdt på hende og hun græd så bitterligt over den ungdom, der var forbi.
Det er gratis at oprette en konto