Lige så snart vi lærer at åbne munden og tale, starter vi alle sammen ud som nogle ignorante, flabede, småborgerlige, snæversynede, små-nationalistiske, frikadellespisende, jantelovs-dyrkende røvhuller. Sådan var det i hvert fald i Århus V, hvor jeg opvoksede. De voksne tog på arbejde på havnen, hvor de fleste havde deres daglige gang, enten som kranfører, maskinepasser, kranfører, eller måske endda maskinepasser. Vi små tog i skole, hvor man blev drillet hvis man ikke så ud som alle de andre, eller hvis man snakkede med piger. Røde sko er pigesko, og piger med rød læbestift er især nogle små lu-luu-ludere, som det vist nok hedder, de dersens som er dumme. Sådan sagde vi alle sammen, selvom vi jo egentlig syntes [NAVN C] var ret pæn, især fordi hun var den første til at få sådan nogle gajoler, som vi lige netop godt turde snakke om, og så var hun egentlig også ret sød. Især når hun smilte med sine røde læber. Jeg var lidt forelsket i hende.
[NAVN E] havde røde sko, en kasket, et skateboard, og store brune øjne. Han snakkede om den Mercedes Mclaren, den Porsche Carrera GT, og den Aston Martin DB9 som han en dag skulle eje, og om en cubaner der hed Fidel Castro, som aldrig ville lade ham få store biler, hvis han regerede i landet, men alligevel var han vist ret sej. Han gjorde oprør, og sagde sin mening, selvom den var en anden en det mægtige naboland, USAs. Vi grinte af ham, fordi at han troede han kunne komme til at eje en dyr bil.
Det er gratis at oprette en konto