Indledning: Novellesamlingen består af 15 noveller i forskellige længder. Overordnet set kan jeg faktisk rigtig godt lide samlingen, og også Naja Marie Aidts måde at skrive på. I en del af novellerne i samlingen bruger hun en du-person og eller en jeg-person. Jeg-personen er man jo vant til fra andre noveller og historier, men en du-person er lidt ukendt for mig i hvert fald. Det er en spændende måde at skrive på, og det får læseren ind i historien på en anden måde. Man er ikke jeg-personen som man er vant til, men nu er man lige pludselig du-personen. Når du-personen bliver brugt er det ofte den person der er ”offeret” for eksempel i ”Bulbjerg”, hvor det er Anne der bliver omtalt i du-person. Hun ender med at finde ud af, at hendes mand har haft en affære med hendes søster gennem 10 år, og stadig har. Også i historien ”Slik” er det du-personen der er offeret, eller ét af ofrene. Det er hende der bliver beskyldt for tyveri og bliver slæbt ind til afhøring. I alle historier hvor du-personen bliver brugt er det en kvinde som er ”du” (undtagen i ”Konference). Derimod er jeg-personen en mand, hvilket er lidt underligt når man tænker på at forfatteren jo er en kvinde. Hele dette spil med kønnet er gennemgående i hele novellesamlingen. Uvisheden om en jeg-persons køn er noget hun spiller meget på i mange af historierne. I novellen ”Sår” sættes det ikke bare i spil hos læseren, men også mellem personerne i novellen. Dette spil med kønnet, synes jeg giver en god effekt.
Det er gratis at oprette en konto