”Terrorturisme” er et relativt nyt fænomen, som er opstået i løbet af de seneste år, pga. den stig-ende terror som forekommer rundt om i verden. Hvor turister før i tiden rejste ud for at se se-værdigheder som Eiffeltårnet, Frihedsgudinden og pyramiderne, er områder hvor terror har fundet sted, nu blevet et mindst lige så attraktivt rejsemål. Folk valfarter til for at se stedet hvor World Trades Center blev bombet, eller besøge den bomberamte bygning fra Sharm el-Sheikh i Egypten, som også bliver omtalt i Tomas Østergren’s artikel i Politiken.
Terror bliver en større og større del af vores hverdag, og de fleste mennesker har accepteret, at terroren er kommet for at blive. Den terror som forekommer i dag, vil ikke stoppe før der er fred i verden, hvilket højst sandsynligt ikke kommer til at ske inden for den nærmeste fremtid. Terroren har stor rod i religion, da der er så står forskel på især den islamske tro og andre religioner. Også indenfor den islamske trosretning kan man finde terror mellem Sunni og Shia muslimerne. Dette resulterer altså i, at der er en stigende interesse indenfor området, og det er heraf fænomenet ”terrorturisme” udspringer. Turister som besøger terrorramte områder.
Efter min mening kan man finde to stereotyper indenfor terrorturisme. Den ene kold og kynisk, ankommer til sit ferieområde og ser på det terrorramte område, som endnu en besøgt seværdig-hed. Tager et billede, der kan bringes med hjem, en souvenir der skal vises til familien og alle ven-nerne som en form for trofæ. Som et nedlagt dyr fra en safarijagt i Afrika, der nu kan hænges op på væggen hjemme i stuen.
Det er gratis at oprette en konto