Alternative energikilder – solceller – NV3 (fysikdelen)
Præsentation af solcellen:
Solcellen virkede for første gang i år 1884 af den amerikanske Charles Fritts, hvor der kun blev udnyttet 1 % af solenergien.
En solcelle omdanner generelt lysenergi til elektrisk energi. Mere uddybende, består en solcelle generelt af tre plader: en absorptionsplade, et n-lag og et p-lag. Desuden er der den nederste del eller bagerste, som er en metallisk kontaktflade, der er reflekterende, og af en plade forrest, som er et antireflekslag med metallisk kontakt i gitter og skygger så lidt som muligt for lyset (sollyset). Sidst er der på hver kontaktlag en terminal. Dem vi vil fokusere på er n-laget, p-laget og absorptionslaget. Gennem forsiden (antireflekslaget) strømmer meget sollys, som bliver absorberet af absorptionslaget. Dermed skabes elektron-hulpar. Dannelsen af det elektriske felt i laget medfører at elektronerne sendes til n-laget, mens hullerne mod p-laget. Dette er generelt nok til dannelsen af en spænding mellem de yderste terminaler. Så snart der tilsættes en belastning, vil der gå en strøm igennem, hvorefter vi kan udnytte den elektriske energi ud af denne.
Flere solceller kan bindes på to forskellige måder. De kan bindes i serie eller i en parallelforbindelse. Forskellen og sammenligningen mellem disse to måder at koble solceller på, vil følge nedenfor.
Det er gratis at oprette en konto