Jeg synes, at dødsstraf er uacceptabel. Men nogle gange, når man har set nyhederne og ser der er sket en meget slem forbrydelse, så er det jo man sidder og tænker: Hold da kæft, sådan en mand skulle slet ikke leve. Det kunne jo også ske, at det var en i sin egen familie, der havde dræbt en i selvforsvar, eller hvad som helst. Der vil man jo ikke have, at han skal dø, og der kan jo ikke være specielle regler for nogle og hårdere regler for andre. Det er ikke mennesker, der skal bestemme over andre mennesker. De skal ikke tro at deres magt er højere end andres. Sådanne mennesker vil der jo altid være, og der er også andre mennesker der har højere magt. Men deres magt er ikke så stor, at de bare kan idømme andre døden. Det er måske i orden, at indføre dødsstraf i Danmark, hvis kriminaliteten er helt enorm. Men som sagt, skal der ikke være forskellige regler fra menneske til menneske. Hvis man skulle have dødsstraf i Danmark, synes jeg kun det skal være, hvis man dræbte Dronningen eller kongen, når vi nu får sådan en. I stedet for dødsstraf synes jeg at livstid, skal være livstid. I dag er livstid kun 16 år. Det er ikke godt nok!
Det er gratis at oprette en konto