Den findes i forskellige former, alt fra den hurtige, der kun indeholder ketchup, til den fantastiske der er produceret under nøje betingelser med alverdens lækre krydderier og så fin og lækker, at man næsten ikke tør tro sine egne smagsløg. Vi taler selvfølgelig om pasta. Min passion er pasta, især min mors go’e gamle spaghetti med kødsovs. Den bringer simpelthen det bedste op i mig. Bare dens vidunderlige duft af forskellige krydderier kan gøre mig i godt humør, den røde paprika, den grønne basilikum og den sorte stærke friskkværnede peber. Og som prikken over I’et noget friskrevet parmesanost fra Italien.
Her forleden var jeg endda med til at lære den ædle kunst at kunne skabe en god og solid pastaret. En oplevelse der skulle resultere i gentagne savl. Lige pludselig midt inde i forløbet skete der noget mærkeligt, jeg ved ikke, om det var den friske parmesan eller duften af den velkendte sovs, men noget tvang mine smagsløg tilbage til Italien, hvor jeg var på sommerferie sidste år.
Jeg har jo altid været glad for god mad, og det blev udnyttet så meget som muligt i Italien. Her fik jeg udvidet min horisont i forhold til den almindelige pastaret, her kunne man få pasta med muslinger og rejer også kaldet spaghetti alla vongolé, hvilket forresten kom til at udgøre min yndlingspasta. Man kunne få spaghetti med aubergine og tomatsauce, spaghetti alla norma, og til sidst spaghetti med kapers, ansjoser og oliven, drysset med fåreost, spaghetti alla puttanesca, rent ud sagt man kunne få det hele. Dette fik sat mig på prøve i flere udfordrende situationer, hvor jeg måske var lige lidt for entusiastisk med smag for nye retter. Ikke alt nyt er godt.
Det er gratis at oprette en konto