En nyhed skal ses eller høres. Radio, aviser og tv, informerer os hele tiden om begivenheder, tragedier og forbrydelser. Informationen/formidlingen sker flere gange om dagen. De nævnte medier rapporterer om indenrigs- og udenrigspolitik, det er en nødvendighed, for at leve i et demokratisk samfund. Spørgsmålet er blot, hvad der rapporteres og hvordan det rapporteres?
En nyhed forudsætter altså en særlig tekst om en begivenhed, der har fundet sted, som orienteres om til offentligheden, samt en modtager, som endnu ikke er orienteret om begivenheden, og som tror på nyhedens budskab. En nyhed skal kunne forstås af alle parter. En nyhed som modtageren ikke forstår, fungerer ikke som en nyhed. Den daglige information af meninger og synspunkter kan kun nå ud til en bredere offentlighed ved hjælp af massemedierne. Nyhedsformidlingen animerer hver eneste dag til mange udfoldelser og initiativer, som påvirker samfundets funktioner. Nyhedsformidlingen er en tillidssag mellem afsender og modtager. Modtageren må tro på sandfærdigheden i det, der skildres, da modtageren ikke selv har erfaret det.
Det har en positiv virkning, at der findes en kritisk journalistik på magtens udøvelse i et demokratisk samfund. Dem der er valgt til at udføre en bestemt opgave og dermed et særligt ansvar, er klar over at de kan blive draget til ansvar både over for offentligheden og internt. Her får journalisten en stor rolle, idet medierne kan være med til at afsløre både magtfordrejning og misbrug. Endvidere kan medierne også opfattes som en klage/kontrolinstans, hvor den almindelige borger kan henvende sig, hvis man mener, der er foretaget nogle beslutninger, som er utilfredsstillende. Som eksempel kan nævnes nedskæringer indenfor daginstitutioner og plejehjem. I medierne er der mulighed for at komme med indlæg og læserbreve både som borger og beslutningstager.
Det er gratis at oprette en konto