Dette er min første dag på ekspeditionen. Mit navn er [NAVN A]. Jeg glæder mig sindssygt meget.
25.06.94 - Dag 3
Kære dagbog
I dag er første dag, og jeg er begyndt at få kolde fødder. Jeg glæder mig, men for hvert minut der går får jeg en fornemmelse af at der kommer til at ske noget. Da jeg var i gang med at pakke i morges så jeg mig omkring og observerede alt, fra gulv til loft. Alle de ting som jeg normalt ikke får sat pris på. Selv den luft jeg indånder. Jeg kan miste det hele. Dog er der noget der for mig til at holde fast på drømmen, siden jeg var lille har jeg altid været beundret folk som havde opnået noget det jeg prøver at sige er at jeg gerne vil skrive historie jeg vil gerne huskes og være en inspiration for de små og store.
26.06.94- Dag 4
Kære dagbog
Jeg kiggede ud af vinduet, og opdagede, at det her ikke var nogen drøm længere .
Min familie var meget imod det, da jeg kunne risiker, at miste mit liv. Men da jeg har min bedste venner fra gymnasiet, med så ville jeg i det mindste ikke dø alene. Det var hvad jeg så sagde til at berolige min familie, det skal nok gå fortalte jeg min kone, der var intet, at bekymrer sig om. Jeg havde fem andre venner med, og de var alle uddannet til førstehjælp. De havde også den samme drøm. Derfor ville vi bestige den sammen. Da vi allerede sad i flyet, kunne jeg mærke bjerget, og den friske luft det her bliver så ikke mit første bjerg bestigning. Da jeg har besteget bjerget Himalaya, og bjergkæden. Men da gik det os helt galt for en af mine bedste venner [NAVN B] en af overlevede ikke turen, og til denne tid i dag tænker jeg på om der var på nogen måder at jeg kunne redde ham fra lavinen hans familie giver mig stædig skylden for at have taget ham med det bebrejder jeg dem heller ikke i, da det var mig der skulle have overtalt ham til at vende om. Men jeg er begyndt at tænke på at det måske ville kunne ske igen og derfor har vi besluttet at være ekstra forsigtige med hvad vi laver
Det er gratis at oprette en konto