Kronikken er skrevet Preben Breds, cand. mag. Hovedtemaet er danskhed, og grunden til at han tager dette ”hotte” emne op, er at det tages meget op i vores tid, og måske også på grund af de problemer med indvandrer der tages op til diskussion for tiden. Teksten handler om hvordan andre landes syn på Danmark er både sprogligt men handler også om hvad der karakteriserer folket. I det hele taget så beskriver den Danmarks forhold til resten af verden, men også hvordan begrebet danskhed har ændret sig gennem tiderne.
I starten af teksten skriver Breds, at det ikke altid har stået så meget til overvejelse, hvad vi danskere stod for, og hvad rigtig danskhed er, som det gør i dag. I dag diskuteres det jo meget hvad en ”ægte” dansker er, er Mohammed der ikke er god til dansk, ejer en grønhandel, og betaler skat til Danmark, lige så dansk som hr. og fru. Danmark, der til forskel fra Mohammed er født i Danmark, spiser svinekød og taler perfekt dansk? Er der overhovedet noget der er rigtigt dansk? Vores sprog er jo blevet tilsat, en masse låneord fra bla. engelsk (weekend) og persisk (pyjamas).
Der er utroligt mange udtalelser om danskerne, og en af dem er beskrevet i kronikken. Danskerne er middelmådige, der er ikke rigtig nogen der skiller sig ud, ingen som har særlige kvalifikationer. Heller ikke uddannelsesmæssigt er der nogen der gør sig særligt bemærkede. Men selvom alle er nogenlunde ens så kan Danmarks befolkning stadig holde sig på et niveau, hvor man kan begå sig i samfundet. Breds citerer også den engelske forfatter Ken Follet, der siger at det danske landskab minder meget om befolkningen, landskabet er nemlig ikke ret dramatisk, det er formet i bløde kurver i form af bakker og der er intet voldsomt ved den danske natur.
Det er gratis at oprette en konto