Analyse af Ralf Pittelkows kronik 'Takt og tone og Muhammed'

I sin kronik ”Takt og tone og Muhammed” tager Ralf Pittelkow fat i det følsomme emne omkring ytringsfriheden og Muhammed-tegningerne.

Ralf Pittelkow langer, i sin kronik fra Jyllands Posten 15. Oktober 2006, ud efter mennesker i Danmark, der under Muhammed krisen, mente at vores ytringsfriheden burde skærpes, så vi kunne sikre et respektabelt forhold til den muslimske verden.

Pittelkow kalder disse mennesker for naivister, da han mener, at de ikke ser konflikten i et større perspektiv. Hans synspunkt er, at islamister i de muslimske lande, vil udnytte hver en mulighed, for at vinde indpas i den vestlige verden og indføre den muslimske tro i vores moderne samfund. Han henviser her til hvordan islamisterne, under Muhammed-konflikten, først ønskede en undskyldning, men senere udnyttede svagheden ved de hjemlige samt europæiske naivisters synspunkt, og forsøgte sig med krav om indskrænkning af ytringsfriheden, og til sidst, censur af danske skolebøger og tv-programmer. Pittelkow mener, at hvis man begynder at give efter for islamisternes krav og laver restriktioner, så vil de få mere blod på tanden, og det hele vil først stoppe, når vi alle har konverteret til islam. Derfor mener han, at vi må stå fast på ytringsfriheden, for hvis vi gør det, vil islamisterne opgive at prøve at påvirke den vestlige verden. Han bruger også som argument, at de muslimske lande har brug for mere frihed og, at det ikke vil hjælpe dem, hvis vi så begynder at indskrænke vores.