Studieportalen.dk Sine Ejsing Olesen 3y16 Samfundsfags eksamen 3g SA3 31. maj 2007
Stat og marked
Fællesdel: Opgave A I bilag A1 Velfærd med social substans skriver Birthe Gamst og Bente Rich at den oprindelige mening med velfærdssamfundet var at afskaffe fattigdommen og ufriheden, ved at skabe et solidarisk fællesskab. De skriver også at der siden midt 80’erne har foregået en markedsgørelse af offentlige opgaver, altså de offentlige ydelser som varer og borgerne som forbrugere. Vinderne i det nye samfund, ifølge Birthe Gamst og Bente Rich, er de omstillingsparate, dem der indfrier forventningen om uafbrudt selvforandring. De skriver også at der i dag i samfundet er kommet en holdning om at det er blevet umoralsk at modtage støtte, man skal være selvhjulpen. De skriver at liberalistiske politikere har fremstillet velfærdssamfundet som et kvælende omsorgssamfund, hvor de offentligt ansatte ikke ønsker at hjælpe klienterne til selvhjælp. De skriver at borgerne kæmper en kamp om at være iblandt de selvhjælpende, og at dette skaber stress, hvilket belaster helbredet og mindsker livskvaliteten. De mener at denne markedsgørelse af de offentlige opgaver har skabt en angst for globaliseringen, borgerne ser ikke længere sig selv som borgere i et politisk fællesskab, men i stedet iscenesætter de deres egen identitet ud fra ”reklamebaserede symboler på tilhørsforhold til en bestemt gruppe.”. I bilag A2 Det personlige ansvar i frit fald skriver Mikkel B. Nielsen at velfærdsstaten er en ulykke, han mener at velfærdsstaten ikke har præsteret at skabe de ressourcestærke, trygge og socialt mobile borgere der ellers var utopien for velfærdsstaten, ifølge ham. I stedet mener han at velfærdsstaten gør danskerne til skrøbelige og afhængige individer der ikke kan klare sig selv. Han mener ikke at noget-for-noget politikken som de borgerlige politikere hat markedsført er den rigtige løsning, han mener det er en falsk illusion, at man ikke kan ”stå i en slags frit bytteforhold til en statsmagt, der anvender tvangsmidler.” Derimod mener han at velfærdsstaten bør gå ud fra grundprincippet at borgerne skal have så meget kontrol over deres egne penge som muligt, så den enkelte borger selv kan tage ansvar for sine beslutninger. Han giver et eksempel med børnepenge, som han mener sender et signal om, at den voksne del af familien ikke ”har blik for deres børns behov og derfor ville bruge de selv samme midler til tant og fjas, hvis de aldrig var blevet trukket i skat”, alt-
Det er gratis at oprette en konto