1. Sammenlign de opfattelser af den danske velfærdsstats udvikling som kommer til udtryk i bilag A1, A2 og A3. Besvarelsen skal indeholde overvejelser om stat, marked og det civile samfund.
I 1930’erne blev grundstenen til den velfærdsstat vi kender i dag lagt, dette skete da socialdemokratiske regeringer i Skandinavien, inkl. Danmark, realiserede velfærdstanken om et samfund med velfærdsydelser til alle. Dette såkaldte universelle velfærdssamfund, der skulle beskytte alle uanset nationalitet, race, køn, alder og indtjening. Individets sociale status havde med andre ord ingen betydning for de ydelser man kunne modtage fra velfærdsstaten.
Velfærdsstaten har et fast princip, der lyder på at de højtlønnede skal betale mest i skat til staten, mens lavtlønnede skal betale mindre. Dette skattesystem bliver også kaldt progressivt skattesystem. Den danske velfærdsmodel er kendt internationalt som ”den skandinaviske model”, hvilket skyldes at skandinaviske lande herunder Sverige, Norge, Finland og Island, alle har valgt at bygge deres samfund på nogle af de samme principper som i Danmark.
I 1950-60’erne blev velfærdsstaten udbygget, da der i samfundet var højkonjunktur og denne udbygning af velfærdsmodellen forårsagede stor stigning i både velfærd og velstand. Dette vendte med økonomi krisen i 1970’ og 80’erne, da der opstod en større debat omhandlende velfærdssamfundets fordele og ulemper. Debatten, sås hovedsageligt at være delt mellem to lejre, på den ene side den socialistisk/socialdemokratiske som fortaler for velfærdsstaten, mens man på den anden side kunne se den liberalistiske lejer, der ønskede en række justeringer og ændringer i velfærdsstaten. Debatten der foregik dengang, kan om noget siges stadig at være et aktuelt emne i vores samfund i dag, hvilket skyldes at Danmark står over fremtidige udfordringer hvad angår velfærd, både på nationalt plan, men også globalt set.
Det er gratis at oprette en konto