Kirke og stat i Danmark: Folkekirken og grundloven

Kirken i statenKristendommen kom til Danmark omkring år 1000, og siden da har kirke og stat været hinandens konkurrenter, altså når det gjaldt magten i selve samfundet.Kirken havde den fordel at de til vær en ti kunne sige at de havde gud med på deres side.Efter reformationen i 1536, skete der en meget vigtig ændring mellem kirken og statens forhold.Kongen blev nærmest kirkens overhoved, og staten overtog så de fleste af kirken ejendomme, og rigtigt meget af kirken jord, kirken ejede i alt 40% af den danske landbrugsjord.Men så da grundloven kom d. 5.juni i 1849 kom der bestemmelser om kirken og dens rolle i staten.Disse bestemmelser forpligtede staten til at understøtte kirken.Folkekirken og grundlovenGrundloven, indeholder bl.a syv bestemmelser om folkekirken og andre religionsforhold. Bestemmelserne viser hvordan staten i Danmark betragter selve kirken, men det giver også udtryk for at kirken også er en statskirke, der er underlagt loven, og det demokratiske styre.Her er de syv love.§4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.§6 Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke.§66 Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.§67 Borgerne har ret til at forene sig i samfundet for at dyrke Gud på en anden måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.§68 Ingen er pligtig at yde personlig bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen. §69 De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.§70 Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse at borgerlig og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.Stat og kirke