”Der er sprog, og så er der sprogbrug: Der er det, man siger, og så er der det, man ikke siger højt. Og så er der ytringsfriheden, som er friheden til ikke bare at ytre sig, men også friheden til at ytre sig på bekostning af andre.”
Katrine Sekjær påstand er helt klar. I hendes kronik ”Fjabbelade, dørslag og yallah” kommer hun med gentagende argumenter, hvor hun indirekte fortæller, at hun mener, at danskerne udnytter ytringsfriheden ”til at slå hinanden i hovedet med” og problematiserer de populære reklamer med Polle fra Snave, hvor hun stiller spørgsmålstegn ved, om de blot er opstået af, at smarte reklamefolk ser ned på folk fra provinsen. Både kronikkens indledning, og hvad der viser sig at være Sekjærs konklusion lyder således: ”Det er vigtigt at kunne grine ad livet sammen. Men man driller kun dem, man godt kan li', og man driller kun, når man er blevet stor nok til at kunne grine ad sig selv, før man gør grin med andre.” Her giver hun udtryk for, at hun tydeligvis har fundet svaret på alle verdens spørgsmål i forbindelse med den meget omdiskuterede ytringsfrihed. Vi skal kun gøre grin med dem, vi ved, der kan tåle det, så skal det hele nok gå, mener hun.
Det er gratis at oprette en konto