Denne kronik skrevet af Katrine Sekjær, omhandler specielt det danske sprog og om det er okay at lave sjov på andre menneskers bekostning. Hun er inde på, hvordan vi bruger vores ytringsfrihed, både i det private og i medierne. Hvordan vi behandler og omtaler vores tabu-emner, og hvad der beskrives som et tabu. Derudover kommer hun ligeledes ind på selvironi og drilleri, om hvordan vi opfatter hinanden og os selv. Et andet emne som hun omtaler i denne artikel er, hvordan vi er og forstår hinanden i alle disse sammenhænge, specielt overfor nydanskere, men også andre nationaliteters uskrevne regler. Sproget som Katrine Sekjær bruger i sin kronik, når hun taler om vores ytringsfrihed, er præget af mange holdninger. Hun tager under ytringsfriheden op, hvordan medierne udnytter, at vi har denne ”lov” og frihed, hvor vi er berettiget til at ytre os som vi vil, om det så er på egen eller andres bekostning er ikke relevant i dette tilfælde. Medierne har blandt andet udnyttet deres ytringsfrihed, til at sende julekalenderen ”Yallahrup Færgeby”, hvilket Katrine også kort forklarer, at det er en parodi på en ældre dukkejulekalender. Det der gør at de bruger sproget anderledes, er at her tales der med et mere moderne sprogbrug, som er blevet en naturlig del af vores multikulturelle samfund. Dette underbygger hun for eksempel ved, selv at sætte nogle ikke korrekte danske ord ind i hendes kronik, som ” direkte fjabbelade i synet på den danske licensbetaler… for nu at sige det på politisk korrekt'sk.”. Hun kommer også med andre eksempler, hvor det ikke er sproget som sådan medierne har kørt på, men at det er en bestemt dansk socialgruppe der bliver fremvist. Katrine vil reelt gerne have folk til at tænke over, hvad de siger og gør, at man lige stopper op og tænker en ekstra gang over hvad man siger. Selvom man har ret til at ytre sig, så er det måske ikke altid det, som er det bedste at gøre.
Det er gratis at oprette en konto