Esbens rejse Hærvejen

Hærvejen. Esben så den endeløse vej, og tænkte på om der var andre måder at tjene penge på. Hans onkel boede dernede, så et sted at bo ville ikke være et det helt store problem. Så Esben drog af sted.”Her kommer jeg, Holsten”, sagde Esben da han tog sit første skridt. Han gik og gik, og på langt ude i endeløsheden, kunne han se en kæmpe flok mennesker. Han gemte sig hurtigt, da han opdagede at de havde sværd og buer med sig. Det var en stor hær, der var på vej til at kæmpe et stort slag, kunne Esben nærmest forudsige.Han gik videre og se, lige lidt henne på vejen opdagede han en hest som så ud til at have mistet sin ejer. Esben gik tæt på, men hesten så ubemærket ud. Esben klappede den, og de vrinskede af glæde. Han satte sig op på den og den var øjeblikkelig tæmmet. Det var vidst en adelig eller i hvert fald en meget godt opdraget hest. Så Esben red ud på den store vej, og efter mange dage, var han endelig ved det sted han skulle hen. Holsten.Esben spurgte folk om de kendte ”Karl Thomsen”, og de genkendte straks hvem han var. Karl Thomsen var Esbens onkel, og han var en meget velhavende mand pga. hans produktion af smør, korn og kvæg. Men han var ugift og lå desværre til døden.Da Esben kom hjem til sin onkel Karl, gav han ham et kæmpe kram, og spurgte Karl om han havde noget arbejde til Esben. Han fandt hurtigt et arbejde som en leder af nogle trælle.1 år senere..Esben, som selv, for et par år siden, var meget fattig som trællene, fik medlidenhed med dem, og han gav dem lidt ekstra løn. Trællene blev meget glade, og de syntes at Esben var en rigtig arbejdsgiver. Så de gjorde det godt, og da Karl Thomsen så hvorledes det gik med Esbens gruppe, blev Esben en meget højtlønnet person.2 år senere..Esben blev en meget højtprofileret mand, og han fik stor respekt fra Karl. Men Karl begyndte at lide og lide pga. en sygdom. Han døde og Esben sørgede rigtig meget over det. Men da Karls egen private træl kom og viste Esben et stykke papir, hvor der stod at Esben skulle eje al Karls jord og alt hvad han ejede, og blev Esben så glad. Men han beslutter sig at blive i hans sted i 1 år endnu, selvom han var rig, og prøvede at opretholde stedet. Han solgte alt det hele til sine trælle, som også var blevet lidt rige pga. Esbens høje løn til dem. Han rejste hjem til sin smukke Cecilie, på sin hest. Med penge i lommen kunne Mikkel Krænsen da ikke sige nej.