Forslag til udvikling af sund mad i kantinerne på Slagelses kommune skoler.
Vi er to piger som gerne vil komme med et forslag om sund kantine mad på Slagelses kommuneskoler.
Vi går selv på Antvorskov skole og ved at mange af vores venner ikke har madpakke med hjemme fra. De fleste unge spiser heller ikke morgenmad og derfor bliver de hurtigt trætte og ukoncentrerede.
Lægevidenskaben er dybt bekymret over at unge i det seneste årti har tendens til at blive federe og federe. Dette skyldes naturligvis i høj grad manglende motion og fysisk aktivitet, men i ligeså høj grad den stigende usunde livsstil.
Ernæringsforsker Chris MacDonald har i en stor undersøgelse blandt andet påvist, at et skræmmende antal unge mennesker har en bodyage der langt overstiger deres fysiske alder. Alene det bør jo få os til at tænke meget grundigt over hvordan vi kan få det ændret.
Vi tror det vil have stor betydning blandt andet for det, hvis man i skolerne kunne tilbyde eleverne at købe et sundt og nærende måltid til en rimelig pris.
Hvis man som kommune går ind og støtter et sådan tiltag, ved eventuelt at give et tilskud til maden, så maden kan holdes nede i en pris hvor alle kan være med, vil dette også sende et stærkt signal udadtil om en kommune der tager godt vare på sine borgere nu, men også i fremtiden.
Det er gratis at oprette en konto