'Vaskehallen' af Robert Zola Christensen

Robert Zola Christensen Robert Zola Christensen er født d. 15. juli 1964. Han boede to år i Sydfrankrig, i perioden 1987-89, hvor han studerede sociologi. Derefter tog han til Sverige, Lund, hvor han læste litteraturvidenskab og underviste i dansk sprog. Han har været ansat som adjunkt i dansk sprog på Syddansk Universitet i Kolding siden 2001. Fra 2004-2006 var han højskolelærer på Rødding højskole. I dag underviser han i dansk sprog på Lunds universitet.Robert Zola Christensen har udgivet bøger inden for forskellige genrer, f.eks. en dansk grammatik for svenskere, en populærvidenskabelig bog om vandrehistorier, en bog om moderne dansk prosa. Inden for den skønlitterære genre har han udgivet to romaner, en novellesamling og en et antal digte, bl.a. i Ildfisken, Hvedekorn og Øverste Kirurgiske. Den ny realisme Den nye realisme fokuserer på virkelighedens karakter og dens grænser for enhver person. I sådan en tekst er litteraturen upålidelig og opfattes forskelligt alt efter hvem der læser den. Så denne form for realisme opstår mellem fortælleren og læseren. I virkeligheden er “Den ny Realisme” svær at forstå, da vi hver opfatter og forstå den på vores egen måde. Hvad er virkelighed for mig? Hvad er virkelighed for dig? Hvad er egentlig virkelighed? Hvad skal vi tror på? Der er så mange forskellige virkeligheder, som man skal tage højde for, når man læser en tekst fra “Den ny Realisme“ VaskehallenNovellen “vaskehallen” er skrevet af Robert Zola Christensen. Novellen finder sted på en tankstation i Nørre Bjert uden for Kolding. Teksten handler om hovedpersonen, Preben, som ejer tankstationen Q8, og som pludselig bliver invaderet af en mystisk “ting”. Den mystiske ting og Prebens bekymringer om den er hovedbegivenheden i novellen. Preben er er den perfektionistiske type, alt skal se rigtigt ud, ting skal være på deres egne pladser. Han pynter sin tankstation og han ærgrer sig pga. naboen, Bennys rodede liv. Preben har behov for at have orden i tingene, og derfor er det også nødvendig for ham at få sat navn på ”tingen”, der pludselig dukker op i vaskehallen. Han har et stort behov for at finde en forklaring på, hvad den er og hvad meningen med den er. Men eftersom Preben er ude af stand til at definere ”tingen”, opstår der rod i hans liv, og det påvirker ham både fysisk og psykisk. Preben tror på at han er i familie med manden fra Tuborg-reklamen og det er en meget vigtig element i hans liv, og ha forventer at alle skal vide og acceptere det. Derfor kalder han københavneren som laverede vaskeautomaten, for en idiot, fordi han ikke troede på ham, og havde sagt at kunstneren havde malet manden i reklamen efter eget hoved. ”Tingen" i vaskehallen er som sagt novellens hovedbegivenhed og hovedsymbol. Det er den, der skaber spænding i teksten og kaos i Prebens liv. ”Tingen” får magten i Prebens liv, ved at skabe rod i hans hverdage. Men som tiden går, får læseren mere og mere uvirkelige forklaringer på hvad “tingen” er (et stykke pap, en minitrampolin, noget organisk eller kadaveret...) Og det gør det sværere for os læsere, at forestille os hvad “tingen” i virkelighed er. Vi får så mange foreløbige navne og forklaringer på “tingen” at det medfører megen tvivl og usikkerhed for os læsere. Preben forsøger også desperat at finde navn til “tingen” i takt med, at skabe orden i sin kaos hverdag. Men Preben bliver til vores overraskelse alligevel bedrøvet da ”tingen” pludselig forsvinder fra vaskehallen, selvom “tingen” havde fremkaldt angst, uro og søvnløshed hos ham.Grunden kan være Pebens mangel på noget. Måske spænding, noget nyt at fokusere på eller ændringer osv. derfor gør han et stort nummer ud af “tingen” i vaskehallen. F.eks. Vi får at vide at Tuborg-øllen ikke smagte så godt som den plejede, efter Preben havde fået øje p “tingen” eller f.eks. indkalder han Frederikke til at komme og kigge på “tingen” og komme med at bud på hvad den mon er, samt at da Peder kommer og siger: “det er smart, rigtig smart… ja, den der tingest du har sat op ovre i hallen, den…” uden at vide hvad Peder mener, bliver Preben nervøs og siger at han ikke har lyst til at snakke om det. Novellen rejser spørgsmålet om, hvorvidt man kan tale om virkeligheden og hvorvidt der er tale om fiktion? Om hvorfor søger man mening i alt? Og hvorfor skaber virkeligheden, angst, kaos og usikkerhed hos mange. Efter min mening kan budskabet være, vores opfattelse af virkeligheden. Vores usikkerhed og angst for de små ting, der i virkeligheden ingen betydning har, og sidst men ikke mindst vores konstante søgn efter mening og sammenhæng mellem alt, hvad der findes på jorden.Ligesom Prebens søgen efter mening af “tingen”, gør, at han mister fodfæstet og derved bliver alt, som måske havde sammenhæng før, usammenhængende nu samt at Preben bliver præget af angst og bekymringer. Her er igen tale om den nye realismes fokus på virkeligheden; og læserens opfattelse af, hvad der “i virkeligheden” sker i teksten, og hvor går grænsen mellem fiktion og virkelighed. Hvordan vi forholder os til vores omverden og til os selv. Og er det mon pga. overtro, de unødvendige bekymringer, stigende globalisering, myter osv. som udgør en stor del af vores tid? Man kan nemt perspektivere novellen til vores egen hverdage, vores bekymringer for vigtige men også uvigtige ting, som nemt kan påvirke os fysik og psykisk. Betydning af “de kendte” i vores liv. Og så til sidst vores søgn efter mening med tilværelsen.