Jeg trådte ind af døren, til skolens store, og usærvanligt proppede hal. Der var mørkt for den tætte mængde af studenter, der var presset sammen. Kroppe der dansede, flettede sig ind i hinanden, grin, gråd og glæde, alt sammen blandet i en kaotisk, pumpende, som et hjerte efter en pludselig overflod af adrenalin, masse. Jeg snoede mig igennem den masende mængde, ledende efter Tore. Jeg så ham stå bøjet over baren. Jeg standsede tøvende op. Hvad skulle jeg gøre? Skulle jeg gå over til ham, snakke med ham? Skulle jeg prøve at få ham til at glemme hans evige tunge og hemmelige problemer eller skulle jeg lade ham være i fred, i hans egne, mørke tanker, med alkoholen som det eneste trøstemiddel? Jeg gik over til ham. Han kiggede ikke engang op, da jeg stillede mig ved siden ham. Han fortsatte at stirre i glasset, som han stod med i hånden. Jeg sagde ikke noget. Vi fortsatte med at stå. Han stod stille som før, ikke en muskel bevægede sig i hans krop. I et sjældent øjeblik udåndede han tungt og skvulpede væsken i glasset rund, gloende på det, som om det var verdens mest fascinerende ting. Jeg gloede på ham. Han drejede sig om, lænede sig med ryggen mod baren, og kiggede ud over dansegulvet, iagttagende, med rynket pande og samlede bryn. Hans ene mundvige trak kraftigt ned. Han vendte sig om mod mig.
Det er gratis at oprette en konto