Kender du det, at man lærer alle mulige ting i skolen, som man bare ved, at man aldrig nogensinde vil få brug for i sit voksne liv? Den følelse kan jeg have, når jeg sidder til time på Gentofteskole.
Men holder den følelse, når det kommer til stykket? Kan jeg som 14-årig vide, hvad der er vigtigt at lære - og hvad der ikke er vigtigt?
Jeg har lige været i en uges praktik i 8. klasse, som Laborant på Københavns Universitet. Umiddelbart syntes jeg ikke rigtig, at jeg havde brug for noget af det jeg har lært i skolen. Men hvis jeg tænker over det, var der alligevel mange ting, som var brugbart fra skolen. Ting som man bare gør, som at veje 100 ml glukose eller læse hvad for en syre det er. Universitetet lå på Frederiksberg, og selvfølgelig ville min far ikke køre mig derud. Så jeg måtte tage toget og metroen. Jeg ville være fortabt, hvis jeg ikke kunne læse på skiltene og vejnavnene.
Skolen hjælper så man kan begå sig socialt på arbejdspladsen. Eksempelvis kan man tale med de andre laboranter som ellers kan være svære at forstå, specielt når de taler fagligt. Det blev ikke nemmere af, at det foregik på engelsk.
Det er gratis at oprette en konto