Jeg vil ud fra novellen Signalet, som er fra Anders Bodelsens novellesamling Drivhuset (1965). Ud fra novellen Signalet vil jeg lave en kompositionsanalyse og relatér det til en samlet fortolkning af novellen. Anders Bodelsens forfatterskab er typisk repræsenteres for den nyrealisme, idet hans noveller som realt har fokus på individets selverkendelse.
Hovedpersonen i novellen er en episk fortæller, da vi kun ser det hele fra jeg’ets synsvinkel, vi hører ikke noget om, hvad de andre i lejligheden syntes om personen eller hvad de tænker. Jeg’et er flyttet alene ind i sin nye lejlighed et nyt sted og er meget interesseret i sine nye omgivelser og vil gerne vide noget om dem og stifte bekendtskab til dem, men jeg’et har ikke modet til at prøve og lære disse nye mennesker omkring. Det længste jeg’et er nået er at stå på de fremmede dør måtter. Derimod får den store nysgerrighed i jeg’et til omgivelserne, jeg’et til at undersøger sine medbore. Jeg’et bliver helt opslugt af at holde øje med sine naboer; ”Jeg har ikke fortrudt at jeg fik kighullet. Man kan kun se den ene vej gennem det; jeg har prøvet at kigge ind gennem de andres, men man ser kun noget, som måske kan være tapetet i entreen”, jeg tror at jeg’et føler sig meget ensom, men at personen også har meget svært ved at komme i kontakt med nye mennesker og vi hører heller ikke noget om nogen venner eller noget familie, som er der for at hjælpe jeg’et med at flytte ind. Jeg’et har måske ikke andre en bare sig selv og det kan måske være derfor det er svært for jeg’et at stifte bekendtskab. I den nye lejlighed bor Mast nede i stuen til højre, til venstre Herbst, på første sal overfor jeg’et bor Jöhnsson og Petersen, og hvem der bor ovenpå har jeg’et endnu ikke fundet ud af, det er en meget stille lejlighed og omgivelserne er også meget rolige.
Det er gratis at oprette en konto