Litterær artikel – analyse og fortolkning af ”Signalet”
Af: Anders Bodelsen
En person er flyttet ind i et nyt boligkompleks, og i novellen får vi denne persons ubeskårne registrering af den omgangsform, som kendetegner livet her. Alle beboere er nyindflyttede.
Ingen tør tage kontakt til naboen, man vil jo nødigt virke påtrængende, og en anderledes samlivsform illustreres, hvor dem man bor op af ikke er ens nærmeste, tværtimod. Vi ved intet om hovedpersonens køn, erhverv, alder, baggrund eller uddannelse, det vi ved er de nøgterne iagttagelser af livsformen, som personen opsnapper gennem et kighul han/hun har fået monteret i sin hoveddør.
Personen bruger alt sin tid og tanker på disse iagttagelser og kæmper en kamp for at få et glimt af de personer, der bor side om side med ham/hende, men det lykkes aldrig. Vedkommende bruger hele historiens forløb på at lytte til dem, når de har gæster eller når de kommer gående op af trapperne i opgangen. Novellen ender med et kæmpe vendepunkt, nemlig en kontakt i form af nogle bankelyde gennem væggen.
Novellen er fortalt i 1. person og set fra hovedpersonens synsvinkel. Man ser historien som var man personen, og får derfor alle hans tanker og bekymringer af vide. Dette giver en helt speciel forståelse af teksten. Man sympatiserer med hovedpersonen.
Det er gratis at oprette en konto