  Side 1 af 8
|
|
||||||||||||||||
Skribentens beskrivelse af Portrætter fra 3 generationerHvis man ser på maleriets gang gennem historien, er der ingen tvivl om, at portrættet har haft en helt essentiel rolle. Helt tilbage i det gamle Grækenland, hvor klassiske portrætstatuer med idealiserede mål og udtryk opstod, har der været en interesse for mennesket og gengivelsen af dette. En interesse der i renæssancen fik lov at udvikle sig mere end nogensinde før, grundet det nye fokus på individet hentet fra antikkens skønhed og idélære. Det var dog ikke kun enkeltportrætter, der blev eksponeret. Der er gennem tiden blevet lavet massevis af gruppeportrætter, der i særdeleshed kan fortælle noget om den samtid, de portrætterede kendte til. Dette kan ses i forbindelse med forhold såvel som relationer på tværs af generationer. Man kan altså med lethed forestille sig, at mange af de normer og værdisæt der har gjort sig gældende, får lov til at skinne igennem via malerierne, indi-rekte, såvel som direkte. Når dette er sagt, vil det derfor være interessant at analysere og fortolke de 3 givne kunstværker (”Niels Ryberg med sin søn Johan Christian og svigerdatter Engelke, f. Falbe (Det Rybergske familiebillede)” af Jens Juel, ”To Damer i Haven. Marie Krøyer og hendes mor.” af P.S. Krøyer og ”Sprigtime Tale” af Michael Kvium), i forhold til temaet generationer. For via male-rierne ses nemlig de forskelle, der gør sig gældende, ikke kun i de maleriske perioder, men så san-delig også i samfundet og dettes forhold til generationer. |
|||||||||||||||||
pdf-format (331KB) 
