Samlet blev over 850 medlemmer af modstandsbevægelsen dræbt under besættelsen. Omkring 900 civile mistede også livet som følge af bombardementer, optøjer eller tyske gengældelsesdrab. 39 danske soldater blev dræbt eller såret under den tyske invasion, og yderligere 4 blev dræbt den 29. august 1943. Mindst 600 danskere mistede livet i de tyske koncentrationslejre. De største danske tab var blandt de sømænd, der igennem krigen sejlede for De Allierede. 1850 danske sømænd mistede livet, de fleste som følge af angreb fra tyske ubåde (i England findes en mindestavle for dem i domkirken i Newcastle upon Tyne). Over 100 danskere blev derudover dræbt som soldater i allieret tjeneste.
Danmark blev befriet den 5. maj 1945 af britiske styrker under ledelse af den berømte engelske general Bernard Montgomery. En undtagelse var dog Bornholm, der blev befriet af sovjetiske styrker.
Selv om Danmark undgik mange af de frytelige krigsfølger, som andre dele af det tyskbesatte Europa led under, var befolkningen udsat for en række vanskeligheder og gener som følge af besættelsen og krigen. Overordnet var Danmark imidlertid det krigsførende land i Europa, der blev mindst ramt af krigen og dens skadevirkninger. Mange danskere blev dog dræbt og fængslet som følge af deres indsats i modstandsbevægelsen, og andre døde som følge af tysk terror. Landet blev også udsat for enkelte tilfælde af luftbombardementer, men skadevirkningerne var slet ikke sammenlignelige med, hvad der var tilfældet i lande som Norge eller Holland. Det eneste område i Danmark, der blev udsat for mere omfattende bombardementer, var Bornholm, hvilket var en følge af, at den tyske kommandant von Kramptz dér nægtede, at overgive sig til de sovjetiske styrker. Bornholms Besættelse udviklede sig derfor anderledes blodigt end i resten af Danmark. Russerne besatte Bornholm efter to bombardementer af byerne Rønne og Nexø. Hele Nexø og Rønne var stort set i ruiner. Ti bornholmere og flere tyskere døde under bombardementerne. Russerne forblev på øen, og mange bornholmerne var bange for at Danmark havde glemt dem. Men efter forhandlinger i begyndelsen af 1946 mellem Sovjetunionen og den danske regering endte det med at de sovjetiske tropper forlod øen 5. april dette år. Efter besættelsens ophør blev omkring 40.000 personer, der var mistænkt for at have samarbejdet med tyskerne, arresteret, dog ikke de politiker, som havde støttet kollaborationspolitikken med nazisterne. Ud af disse 40.000 personer blev omkring 13.500 idømt én eller anden form for straf. 78 dødsdomme blev afsagt, men kun 46 blev eksekveret. Langt de fleste fik kortere fængselsdomme på under 4 år. Mange har senere kritiseret det efterfølgende retsopgør for i for høj grad at have fokuseret på ”almindelige” mennesker og ladet politikere og lederne af større virksomheder gå ustraffede. Et andet vanskeligt emne i forbindelse med retsopgøret var, hvordan man skulle forholde sig med dem, der havde fulgt regeringens anvisninger og opfordringer, og derfor havde samarbejdet økonomisk med tyskerne eller var gået i tysk krigstjeneste.
Det er gratis at oprette en konto