Danskerne og globalisering

Studieportalen.dk Maria Toft 2.u Nr. 29 Greve Gymnasium Skrft. Samf. A – Årsprøve Fredag d.31. maj 2007

Side 1 af 6

Skriftlig Samfundsfag A-niveau

Årsprøve

Indeholder:

• 1. del: Danskerne i Verden • Delopgave C: Danskerne og globaliseringen

Af Maria Toft 2.u

Greve Gymnasium d. 31. maj 2007

Gruppe 6

______________________

Studieportalen.dk Maria Toft 2.u Nr. 29

Side 2 af 6

Greve Gymnasium Skrft. Samf. A – Årsprøve Fredag d.31. maj 2007

Fællesdel

1a: Informationssamfundets konsekvenser for vælgeradfærden

Danmark har igennem de senere år udviklet sig fra at være et industrisamfund til at være et informationssamfund. Dvs. et samfund der er gået fra et polariseret og klasseinddelt hierarki til et samfund, hvor individerne har fået friere tøjler i form af mere viden og flere muligheder. Desuden har medierne fået en stor rolle i den globaliserede verden. Vi får hele tiden informationer af forskellige arter kastet i hovedet, og nogle gange så mange, at vi kan kontrollere det. Med andre ord: vores meninger og holdninger er i høj grad påvirket af mediernes dagsorden uden vi selv er opmærksomme på det. En af konsekvenserne for vælgeradfærden af informationssamfundet er, at vælgerne er begyndt at fokusere på personer i stedet for på et reelt politisk indhold. Jeg tror ikke, at der er mange vælgere i dagens Danmark, der læser partiprogrammer! Et godt eksempel på den personfikserede politik er dannelsen af Ny Alliance med Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg i front. De har ikke noget politisk program endnu, men alligevel har de formået at tiltrække overraskende mange vælgere (man regner med, at hvis der var folketingsvalg i dag, kunne de blive lige så store som SF). – Og dette skyldes bl.a. den mediedækning, der var på det nye parti. ”Et frisk pust over landet”, ville nogen måske sige, der ironisk nok er DF’s slogan. Udover den personfikserede politik er det politiske indhold også blevet koncentreret til mindre enheder, det man kalder issues. Vælgerne er altså i høj grad begyndt at issue-vote. Dvs. at vælgerne stemmer efter de sager, der har betydning for den enkelte vælger, og forsøger at finde det parti, som bedst varetager disse særlige interesser. Der findes dog to forskellige måder man kan ”issue-vote” på: efter nærhedsmodellen eller retningsmodellen. I nærheds modellen stemmer man på det parti, som totalt set ligger nærmest på ens egen position. I retningsmodellen stemmer man på det parti, som mest markant vil trække politikken i den rigtige retning i forhold til den aktuelle politik. Denne model passer bedst på fløjpartierne. Et eksempel på et ”issue” kan være den stramme indvandrepolitik, som Dansk Folkeparti nærmest har issue-ownership på. Det kan altså godt være, at man ikke nødvendigvis er enig i størstedelen af dansk folkepartis politik, men hvis den stramme indvandrepolitik er en af prioriteterne for den pågældende vælger, er det højest sandsynligt ved DF man sætter sit kryds. Issue-voting og dermed informationssamfundet har betydet at gruppen af kernevælgerne er blevet mindre. Dvs. de vælgere som identificerer sig med et parti og sætter deres stemme det