”Historien om en Moder” er et eventyr med psykologisk interesse, af H. C. Andersen skrevet i 1848, som beskriver en moders skiftende forhold til sit døende barn. Et forhold der går fra, at hun vil have det tilbage lige meget hvilken skæbne, der vil fælge det, til at ville trække ordene tilbage, da hun hører, at der for hendes barn venter en forfærdelig skæbne.
Kompositionen kan vi dele ind efter berettermodellens spændingskurve dog er de første punkter mere eller mindre implicit i præsentationsdelen, men vi har alligevel valgt, at analyserer den efter denne metode frem for metoden for eventyranalysering da vores valg passer bedre til forklaring af Romantismen.
Indledningen hvori vi bliver præsenteret for de 3 hovedpersoner i eventyret; Moderen, det døende barn samt den gamle mand/Døden. Eftersom der ikke er nogen vej tilbage, da hun først lukket den gamle mand/Døden ind.
Konfliktoptrapningen starter, hvor moderen falder i søvn og barnet tages fra hende. Da hun så vågner igen, starter hun på en, tilsyneladende endeløs, jagt efter sit døende barn. Under denne jagt, møder hun, som i mange andre eventyr, nogle forskellige hjælpere, som guider hende videre, hvis de få noget i bytte.
Da hun så endelig når til dødens store drivhus og Døden kommer tilbage med barnet, er vi kommet til konfliktløsningen, hvori kvinden får svar på. Hvorfor hendes barn skal dø, hun får sågar selv lov at bestemme dets skæbne, hvorfra hun vælger barnets lykke, hvis man kan kalde døden lykke, frem for sin egen. Sidst linie hører ind under udtoningen, hvor Døden stiller fører det livløse barn væk, ind i det Ubekjendte Land.
Det er gratis at oprette en konto